Annonce
Mariager Avis

Mariagerfjords 4. klasseelever og Randers Kammerorkester i familiekoncert

Mange arrangementer i december fra Kulturskolen i år. Her fra Kulturskolens klassiske julekoncert i Mariager Kirke 2017. PR-foto
Julen er igen i år spækket med kreative indslag i december fra Mariagerfjord Kulturskoles elever.
Annonce

Mariagerfjord: Der bliver rig mulighed for at komme i julestemning, når Kulturskolen sætter gang i alle juleaktiviteter.

Blandt andet er der rytmisk julekoncert i Ishuset 16. december, hvor sammenspilshold, talentklasseelever, instrument- og sangelever har koncert med julen som tema.

På Havbakkeskolen, Hadsund Skole og Arden Skole har musikeleverne inviteret familie og venner til koncerter i december, og så er der Korskolens mange julekoncerter med både elitekor og voksenkor.

Annonce

Kunst og klassisk

I år inviterer Kulturskolens billedkunstelever til to juleferniseringer, hvor man kan få et indblik i billedkunstfagets verden.

Sammen med Korskolens to store julekoncerter 8. december kan publikum opleve de mange kreationer, som billedkunsteleverne har arbejdet på siden skoleårets start. Eleverne står klar til at vise deres kunst frem både inden koncerterne, og når publikum går til pause.

Det samme er de sammen med julekoncerten i Arden 17. december, hvor alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag med koncert og udstilling på Arden Skole.

I Døstrup Kirke 16. december kan publikum opleve "De ni læsninger" til en julekoncert med Kulturskolens klassiske musikelever.

Et af de større julearrangementer er familiejulekoncerten med kommunens 4. klasseselever og Randers Kammerorkester 18. december i den store sal på Mariagerfjord Gymnasium.

Børnene får her en stor oplevelse sammen med et professionelt kammerorkester foran et stort publikum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce