Annonce
Mariager Avis

Nye start- og målure til orienteringsklubben i Mariager

Klubben har netop fået to nye start- og målure: I midten Sven Kjærgaard fra Sparekassen flankeret af f.v. Jens Chr. Dalgaard, Keld Østergaard, Sven Kjærgaard, Niels Jørgen Iversen og Jørn Blom fra Mariager Fjord Orienteringsklub. Privatfoto
Annonce

Mariager: Mariager Fjord Orienteringsklub kan tage hul på 2020 med en vigtig donation fra Sparekassen Kronjylland: To nye start- og målure, som blandt andet skal bruges ved det kommende DM i Mix Sprintstafet-orientering i maj.

– Vores tidligere ure var så gamle, at de ikke levede op til nutidens krav. Derudover kunne vi ikke længere bestille reservedele hjem til dem. Vi er derfor utroligt glade for, at Sparekassen Kronjylland har givet os to moderne start- og målure, forklarer formand i Mariager Fjord Orienteringsklub, Niels Jørgen Iversen.

Da de to ure står i 35.000 kroner, ville det være en stor udfordring for klubben, hvis den selv skulle finde pengene.

– Gennem sit samarbejde med andre klubber spiller Mariager Fjord Orienteringsklub en vigtig rolle for orienteringsporten i Nordjylland – blandt andet ved at holde rigtig mange løb i lokalområdet. Den udvikling vil vi gerne være med til at hjælpe på vej, siger Sparekassens afdelingsdirektør i Mariager, Sven Kjærgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce