Annonce
Mariager Avis

Powercon har igen hentet EU-millioner til grøn løsning

Partner i Powercon A/S, Peter Castberg Knudsen, glæder sig over, at virksomheden har fået tilsagn om 18 millioner kroner i udviklingsstøtte fra EU. PR-foto
Hadsund-virksomheden Powercon har fået tilsagn om 18 millioner kroner i udviklingsstøtte fra EU. Penge der skal bruges til udvikling af landstrømsanlæg til containerskibe, så luftforureningen kan nedbringes i forbindelse med anløb af havne.
Annonce

Mariagerfjord: For fire år siden fik Powercon i Hadsund 18 millioner kroner i støtte til at udvikle et landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Det førte til markant vækst og nye arbejdspladser. Nu har de gjort det igen. Denne gang er det containerskibe, som er i fokus.

Powercon har netop modtaget tilsagn om 2,4 millioner euro (cirka 18 millioner kroner) i udviklingsstøtte efter et tip fra Mariagerfjord Erhvervsråd og vejledning fra Norddanmarks EU-kontor i Aalborg.


For en virksomhed af vores størrelse betyder det utroligt meget, at vi har nogle lokale erhvervs-organisationer, som kender os og kan hjælpe os.

Peter Castberg Knudsen, partner i Powercon A/S


I en pressemeddelelse skriver Powercon, at det som en mindre virksomhed med hænder og hoved travlt optaget af den daglige drift kan det være svært at følge med i, hvilke muligheder der opstår for at hente midler fra de mange puljer, som er til rådighed i for eksempel EU-programmerne. Derfor var det en kærkommen telefonopringning, som ramte partner i Powercon A/S, Peter Castberg Knudsen, en eftermiddag lige før jul sidste år.

- Mariagerfjords erhvervschef var i røret, og han spurgte, om jeg var opmærksom på en pulje, som netop havde indkaldt ansøgninger til innovative løsninger på det maritime område. Og jeg skal ærligt indrømme, at hvis jeg ikke havde fået den opringning, så havde vi ikke fået sendt en ansøgning ind, fortæller Peter Castberg Knudsen.

Annonce

EU-midler har ført til markant vækst

I 2016 førte et tæt samarbejde mellem Powercon, Mariagerfjord Erhvervsråd og Norddanmarks EU-kontor til, at PowerCon hentede 18 millioner kroner hjem til udvikling af et anlæg, der kan forsyne skibe i havn med landstrøm. Dermed nedbringes luftforureningen fra skibe betragteligt, når de ligger i havn, idet skibene så ikke er nødsaget til at hente strøm fra egne anlæg, der drives ved hjælp af miljøbelastende bunkerolie.

Det første landstrømsanlæg blev etableret i norske Kristiansand, og siden har Powercon solgt tre anlæg til Bergen og to til Rostock. Omsætningen i Hadsund-virksomheden er mere end fordoblet, og antallet af medarbejdere er på to år steget fra 25 til 55.

- For en virksomhed af vores størrelse betyder det utroligt meget, at vi har nogle lokale erhvervsorganisationer, som kender os og kan hjælpe os. Vi får nu for anden gang en unik chance for at udvikle et nyt produkt til et nyt segment via støtte fra EU-puljer, og det er afgørende for vores fortsatte udvikling, siger Peter Castberg Knudsen.

De nye EU-midler er hentet hjem til udvikling af landstrømsanlæg til et nyt segment - nemlig en specialudviklet løsning til containerskibe. Rundt i hele Europa er der øget fokus på grønne løsninger, og her er landstrøm en oplagt mulighed. Havnene efterspørger løsninger til at nedbringe lokal luftforurening i forbindelse med anløbene, og hos rederierne er der også kommet et markant øget fokus på at nedbringe CO2-belastningen i forbindelse med driften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce