Annonce
Mariager Avis

Purhus IF henter støtte til nye tiltag

Asferg Babyklub er et nyt initiativ, der er blevet en stor succes. Arkivfoto
Annonce

Asferg: Purhus Idrætsforening har gennem de senere år arbejdet intenst med at optimere klubbens idrætstilbud og at øge mulighederne for bevægelse og for idræt for borgerne i lokalsamfundet. Det er nu blevet belønnet af Randers Kommune, der har tildelt foreningen 60.000 kroner i breddeidrætsmidler.

- Pengene skal bruges på indkøb af udstyr til at understøtte den fortsatte udvikling af foreningens aktiviteter, herunder foreningens Jump4fun hold for idrætsuvante børn, teenfitness og senioridrætten, fortæller formanden for Purhus IF, Jens Grimstrup Larsen, der glæder sig over at stå i spidsen for en forening i udvikling.

Et andet eksempel på udviklingen er etableringen af Asferg Babyklub.

Asferg Babyklub er en tidlig indsats for at skabe fokus på børns sundhed, trivsel og bevægelsesglæde og er et samarbejde mellem Asferg Skole og Purhus Idrætsforening.

Og Babyklubben har også skabt opmærksomhed udenfor lokalområdet: Den er nemlig tildelt støtte fra DGI Østjyllands Jubilæumsfond på 5000 kr. Pengene skal bruges på indkøb af udstyr til babyklubbens aktiviteter, babymotorik og mødregruppen, oplyser Jens Grimstrup Larsen.

I Purhus IF har foreningens aktiviteter, ligesom andre steder, den sidste tid været aflyst grundet corona situationen.

- I stedet er tiden blevet brugt på at videreudvikle foreningens tilbud og at optimere faciliteterne, så det hele står klart, når vi igen kan byde medlemmerne indenfor til idræt og fællesskab. Derfor søges der fonde og puljer, som kan understøtte Purhus IFs vision om at være den bedste idrætsforening for hele familien. Foreningen har netop startet udendørs fitnesshold op og håber, at der også snart kan tilbydes indendørs træning til medlemmerne igen, lyder det fra Purhus IF.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Projekt MOVE nærmer sig målet

Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Annonce