Annonce
Mariager Avis

Red Barnet Mariagerfjord holder ferielejr for børn

Igen i år vil de 20 heldige børn komme med på lejren hos Red Barnet Mariagerfjord. Lejren holdes i uge 30 i og omkring Skringstrup Kursuscenter. PR-foto
For femte år i træk holder Red Barnet Mariagerfjord ferielejr for udsatte børn fra Mariagerfjord Kommune.
Annonce

Mariagerfjord: Igen i år vil de 20 heldige børn, der kommer med på lejren hos Red Barnet Mariagerfjord, blive mødt af en gruppe engagerede frivillige, der glæder sig til at aktivere børnene med sjove lege og spændende aktiviteter i og omkring Skringstrup Kursuscenter, hvor lejren holdes fra mandag til fredag i uge 30.

Dette års ferielejr vil dog adskille sig fra de forrige år, da man i år skal tage højde for covid-19 og smitterisikoen. Det gøres ved at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Det betyder blandt andet, at der i år vil være ekstra køkkenhjælp på lejren, ligesom der bliver fokus på afstand, på den daglige rengøring af alle kontaktflader samt håndhygiejne.

Annonce

Ekstra arbejde

- Der ligger et stort stykke ekstra arbejde bag dette års ferielejr. Men vi ved, at der specielt i år er et endnu større behov for afholdelse af vores ferielejr. Netop på grund af covid-19 følgerne er flere familier presset økonomisk, og nogle familier har ringe mulighed for at kunne tilbyde egne børn en sommerferieoplevelse. Derfor er vi også super taknemmelige for, at vi kan hjælpe lokale børn med at få den mest fantastiske ferieoplevelse i trygge hænder og det helt efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, oplyser de to lejrledere, Charlotte Langholm og Kelly Wittendorf, fra Red Barnet Mariagerfjord.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce