Annonce
Mariager Avis

Rekordmange klamydiatilfælde blandt unge i Mariagerfjord

De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen omkring tilfælde af klamydia er kedelig læsning for Mariagerfjord Kommune. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Siden 2012 har Sundhedsstyrelsen ført regnskab over antallet af klamydiatilfælde i Mariagerfjord Kommune for unge i alderen 15-29-årige, og dugfriske tal afslører, at antallet af diagnosticerede tilfælde er højere end nogensinde.
Annonce

Mariagerfjord: Sundhedsstyrelsen har de seneste år udgivet en officiel rapport på årsbasis, der blandt andet viser antallet af klamydiatilfælde for 15-29-årige i de forskellige danske kommuner. Mere præcist viser rapporten, hvor mange indbyggere per 1000 i den pågældende aldersgruppe, der testes positive for den mest udbredte sexsygdom.

De nyeste tal er netop offentliggjort, og de afslører, at antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde i Mariagerfjord Kommune i alderen 15-29 år er det højeste nogensinde.

Helt præcist blev 22,9 per 1000 i den omtalte aldersgruppe testet positive for klamydia i det forgangne år, hvilket altså er det højeste antal i alle de år, hvor Sundhedsstyrelsen har ført regnskab.

Klamydia

Klamydia er den hyppigste seksuelt overførte infektion i Danmark. der er tale om en infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen og er forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis.

Op til halvdelen af de mænd, der er smittede med klamydia, har ingen symptomer. Hos kvinder er det kun cirka 25 procent, der har symptomer.

Symptomer er oftest klart udflåd og svie, når man lader vandet (tisser).

Infektionen kan udvikle sig til underlivsbetændelse eller bitestikelbetændelse.

Brug af kondom forebygger smitte.

Klamydia kan føre til underlivsbetændelse, som kan medføre sterilitet. Herudover regnes klamydiainfektion ikke for farlig.

Behandles med antibiotika.

Kilde: sundhed.dk

Annonce

Trist udvikling

Hos netportalen temptations.dk læser man hvert år Sundhedsstyrelsens rapport med stor interesse og nysgerrighed for at se, om forebyggelsesindsatsen bærer frugt i det samlede regnskab.

- Det er naturligvis rigtig trist at se, at antallet af klamydiatilfælde har nået rekordhøjder i Mariagerfjord Kommune, udtaler medindehaver Casper Ellam Schou, og som det videre lyder fra netportalen:

- Vi ved dog også godt, at der gemmer sig en masse nuancer i tallene, og derfor er vi også varsomme med at konkludere noget endegyldigt. Stigningen i antallet af diagnosticerede klamydiatilfælde blandt unge i Mariagerfjord Kommune behøver nemlig ikke at være en entydigt skidt ting. Denne stigning kan jo sagtens være et udtryk for, at langt flere kommer til lægen og bliver tjekket for sygdommen, hvilket ubestrideligt må anses som værende en god ting, siger kompagnon Jesper Nørskov Jensen.

Annonce

Kvinder bedre til at besøge lægen

Rapporten afslører ydermere, at mænd procentuelt oftere har sygdommen end kvinder i Mariagerfjord Kommune. Nærmere bestemt var positivraten for mænd i alderen 15-29 år i 2018 28,6 procent, mens den for kvinder blot var 18,2 procent.

Der hersker af og til en forestilling om, at mænd ikke er glade for at gå til lægen, og kigger man på testraten i Mariagerfjord Kommune i den konkrete sag, kunne noget tyde på, at stereotypen er sand.

Tallene afslører nemlig, at kvinderne i det forgangne år har været væsentlig bedre til at komme til lægen og blive testet, end mændene har. Testraten hos mændene lå i 2018 på 8,3 procent, mens den for kvinderne lå på 16,2 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce