Annonce
Mariager Avis

Så kører det glade vanvid på Himmerlands Teater

Alle sejl sættes til, når den ikoniske Hitchcock krimikomedie De 39 Trin sættes på plakaten hos Himmerlands Teater. Illustration: PR
Annonce

Hobro: Himmerlands Teater sætter alle sejl til, når den ikoniske Hitchcock krimikomedie De 39 Trin sættes i søen.

Traditionen tro skal ingen spares for en ordentlig omgang komik, gags og skøre løjer op til jul. Teatrets juleforestilling er nemlig intet mindre end en totalt gakket omgang falde-på-halen-komedie. 139 roller fordelt på fire frygtløse skuespillere.

- Det kommer til at gå rigtig stærkt, så man skal holde på hat og briller for at følge med, siger teaterleder og instruktør Susanne Sangill og fortsætter:

- Men jeg lover, at selvom man skulle falde af i et af svingene, så kommer alle helskindede og tørskoede til vejs ende.

De 39 Trin er fra 1936 og er op igennem årerne filmatiseret mindst fem gange. Et par af filmene er yderst seriøse og har karakter af krimidrama, et par af dem læner sig lidt mere op ad komediestilen.

I teaterudgaven har den gale englænder Patrick Barlow drejet og vredet historien.

Der er premiere torsdag 14. november, og sidste forestilling er 14. december. Billetter købes på www.himmerlandsteater.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce