Annonce
Mariager Avis

Søde bær og bløde blade: Giv børnene oplevelser i haven

Lav "naturparfume" med børnene ved at lægge velduftende blade fra eksempelvis roser i vand. Marianne Bachmann Andersen har udarbejdet materialet Havebørn for brancheforeningen Danske Havecentre, og hun råder til at koge vand og lade det køle af til 40-50 grader. Læg så bladene i, så de æteriske olier vækkes. Herefter sis bladene fra. (Arkivfoto)
Brug haven som et oplevelsescenter, der vækker alle børnenes sanser

Børnene sidder inden for med hovedet limet til en skærm, mens forældrene nusser om roser og luger i bedene.

Men mange børn viser faktisk stor interesse for planter og natur, hvis bare de får chancen.

Rikke Danø er uddannet biolog og arbejder som underviser og koordinator i skolehaveprojektet Haver til maver. Og hun oplever, at børnene bare skal guides lidt, så spirer interessen.

Annonce

- Det er en sikker succes i Haver til maver at plante noget, man kan spise. Vi laver også mad af det sammen.

- Mange børn har ikke prøvet at hive en gulerod op af jorden og smage den helt frisk - i stedet for fra en pose i supermarkedet, fortæller hun.

Sanselig oplevelse

Hendes råd er at plante ting, der taler til sanserne.

Det kan være grøntsager eller blomster, der bliver høje, får vilde farver eller dufter særligt.

- Det kan også være noget, der er sjovt at røre ved. Der er planter, der har en særlig struktur som for eksempel lammeøre, som har vildt bløde blade.

- Man kan også plante planter med sjove navne som chokoladeblomster, der dufter af chokolade, eller ananassalvie, der dufter af ananas, foreslår Rikke Danø.

Når sanserne bliver påvirket, husker børnene det også længere, tilføjer hun.

Det er en god idé at have børnene med i processen helt fra starten. Så tag dem med på planteskole eller i byggemarkedet, og lad dem vælge deres egne frø, råder Marianne Bachmann Andersen, som har udarbejdet materialet Havebørn for brancheforeningen Danske Havecentre.

- Som forælder kan man hjælpe med at guide til nogle af de typer, der ikke er så svære at få succes med.

- Og selv om man måske ikke ved så meget om det, så er der altid god instruktion på bagsiden af frøposerne, siger Marianne Bachmann Andersen.

Annonce

Start med krydderurter

Har I mulighed for det, kan børnene også få lov til at indrette deres eget stykke af køkkenhaven.

- Det kan være nogle række, hvor de selv får lov at så. De kan også så blomster i mønstre eller som formen på deres eget forbogstav, foreslår hun.

Krydderurter er også perfekte til børnene, siger hun. De er nemme at gå til og lækre at dufte til. Og så kan de nemt bruges til maden.

- De kan også lave kryddersalt eller olie i en flot flaske med en kvist i. Med krydderurter får du virkelig dækket smags-, syns- og lugtesansen, forklarer hun.

Generelt er hun fortaler for, at børnene skal have lov til at bruge haven.

- Hvis børnene skal have en oplevelse, må de også have lov til at være der. Haven skal bruges som et nysgerrigheds- og uddannelsescenter, siger Marianne Bachmann Andersen og tilføjer:

- Hvis de vil rive bladene af planterne, så brug det som mulighed til at forklare, hvad planten bruger dem til: Det er dens lunger, siger hun.

Populære grøntsager i børnenes køkkenhave

Ærter.

Bønner eksempelvis hestebønner, buskbønner, stangbønner og klatrebønner, der kan klatre op ad eksempelvis majsplanter.

Bærbuske.

Gulerødder. De kræver dog lidt pasning og meget vand.

Kartofler.

Forskellige slags beder - både røde, gule og stribede.

Squash.

Majs.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Krav om coronapas for alle kommunalt ansatte i Mariagerfjord Kommune: Kommunale ledere skal foretage stikprøvekontrol

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Millionbeløb sendes efter Mariager-festival: - Nu kan vi koncentrere os om at skabe rammerne

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny driftsbestyrer på veteranjernbanen: Katrine er på flere måder en mønsterbryder

Mariager Avis

Restaurant genåbner med ny forpagter: Nyt liv i Hobro-restaurant

Mariager Avis

Mere og yngre girlpower i det nye Mariagerfjord byråd

Mariager Avis

Konservativ er nyt medlem af den skrumpede 'Mariager-gruppe'

Mariager Avis

Eksperterne har fældet dom over spækhuggeren, og der er ikke stor optimisme:  - Vi er enige om, at den ikke er strandet

Mariager Avis

Se dronevideo af spækhugger, fanget mellem revlerne nær Øster Hurup: - Jeg er ikke ekspert, men jeg synes, den ser stor ud

Mariager Avis

Levende spækhugger mellem revler på Kattegatkyst: Se privatoptagelse af det storslåede pattedyr i bevægelse

Mariager Avis

Tabt formandspost satte skår i valgglæden hos Mariager-politiker

Mariager Avis

Se listen over de mest populære politikere i Mariagerfjord Kommune: Tre nye ansigter har fundet vej til top fem siden 2017

Mariager Avis

Efter elendigt valg: Markant DF-koryfæ opgiver straks kommunalpolitiske ambitioner

Mariager Avis

En tredjedel af byrådet i Mariagerfjord udskiftet ved valget: Få overblikket over dem, der går ud og kommer til

Mariager Avis

Pia Adelsteen har smækket døren i til byrådssalen i Mariagerfjord Kommune: - Jeg gider simpelthen ikke mere

Mariager Avis

Mogens Jespersen genvinder borgmesterposten: Mariagerbaseret fremgang hos støtteparti sikrer blå blok sejren

Mariager Avis

Rødtlys-kørsel ved skolebørns lyskryds endte med mulig vold fredag morgen: Politiet efterlyser vidner i fjordby

Mariager Avis

Bare rolig: Den savnede kongepython er dukket op igen - og den var ikke nået langt væk

Mariager Avis

Kongepython er løs i landsby: Ejer insisterer på, at slangen har brugt toilettets afløb som flugtvej

Mariager Avis

Kristina har overtaget Strikkehjørnet, fordi hun ikke kunne lade være

Mariager Avis

Send en julehilsen og støt Mariager Spejderne

Mariager Avis

Julekalender-succes gentages til fordel for julebelysningen i Mariager

Mariager Avis

Med udgangspunkt i sit eget liv vil spidskandidat for Kristendemokraterne, Hanna-Maria Lyng, vil sikre psykologhjælp til unge og øge fokus på søskende til handicappede

Mariager Avis

Boligpriserne stiger stadig i Mariagerfjord Kommune

Annonce