Annonce
Mariager Avis

Sammen om at styrke det gode i det åbne land

En af lodsejerne er landmand Lise Murmann, der ser store perspektiver i projektet ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Arkivfoto

50 ivrige idemagere var mødt op i forsamlingshuset i True for at deltage i workshop om bedre brug af det åbne land omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk

Annonce

Mariagerfjord: 50 ivrige idemagere var mødt op i forsamlingshuset i landsbyen True for at deltage i en workshop om bedre brug af det åbne land omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk.

- Vi skal styrke det gode og det skønne i det åbne land.

Sådan lød opfordringen fra Rasmus Fuglsang Frederiksen, som er projektleder for projektet 'Fælles Forandring - en bedre brug af det åbne land'.

De lokale i området ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk har en helt særlig mulighed for at gøre området endnu mere attraktivt for dem selv, turister og mulige tilflyttere. Projektet er nemlig lagt an på, at de lokale beslutter, hvilke forandringer der vil give værdi i landskabet.

Derfor gik snakken ivrigt ved workshoppen, hvor både fantasien og engagementet var imponerende stort. Der var ideer om gårdbutik, græsningsfællesskab, naturgenopretning, nye stier og bedre adgang til søen og meget, meget mere. Selv veteranjernbanen, gennem området fra Mariager til Handest, blev vendt og drejet som en mulighed i andre sammenhænge.

- Projektet har et kæmpe potentiale for at give vores område et løft. Jeg er faktisk ret begejstret for, at området på den måde bliver fremtidssikret for os yngre beboere, som har planer om at blive boende i mange år. Vi sikrer, at området får positiv opmærksomhed, og det vil give mange nye muligheder, siger landmand Lise Murmann.

I projekts opstart har en forskergruppe undersøgt potentialerne for nye landbrugsbedrifter, miljø, natur, friluftsliv, klima og landdistrikter i området ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. På workshoppen leverede de også deres inspirerende og måske endda også lidt skæve og provokerende ideer til, hvordan de lokale kan bruge landskabet på en ny måde.

- Jeg er glad for, at vi sammen med både kommunen og projektets andre aktører gør noget godt for naturen, søen og sammenholdet i vores område, siger Karen Andersen, som bor med udsigt over Glenstrup Sø.

I de kommende uger bliver der arbejdet videre med de konkrete ideer, der kom frem på workshoppen.

- Nu skal vi sammen med de lokale klarlægge, hvordan landskabets puslespilsbrikker kan blive lagt, så vi får skabt de nye muligheder, der er i området - både i landbruget, naturen, friluftlivet med videre.

Multifunktionel jordfordeling

Med Realdania og EU som sponsorer har Mariagerfjord Kommune sat gang i projektet ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk, som har fået navnet 'Fælles Forandring - vejen til en bedre brug af det åbne land'.

Det er 11 parter fra blandt andet landbrugs- og skovbrugserhverv, grønne organisationer og Friluftsrådet, som sammen har udviklet og afprøvet konceptet multifunktionel jordfordeling. I 2014 tog Realdania initiativ til at samle parterne i det såkaldte Collective Impact - det åbne land som dobbelt ressource, som netop handler om at udvikle løsninger for bedre brug af det åbne land. Projektet i Mariagerfjord Kommune er det fjerde demonstrationsprojekt herunder.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Tre generationer bag Svanen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce