Annonce
Mariager Avis

Send en julehilsen og støt byens spejdere

På foranledning af Elly Ranch i Mariager Boghandel tilbyder spejderne i Mariager nu at levere gammeldags, håndskrevne julekort til enhver adresse indenfor byskiltene i Mariager. "Det er en måde, hvor man kan være med til at udtrykke omsorg og at sprede lidt glæde i en tid, der er svær for mange", siger hun. Arkivfoto: Niels Bo Mandrup
Spejderne i Mariager vil for en femmer levere julehilsner til adresser indenfor byskiltene, hvis man afleverer et julekort i Mariager Boghandel.
Annonce

Mariager: Inden vi ser os om, er vi langt inde i julemåneden. Og selv om det er godt at tænke på andre hele året rundt, er især julen for mange en særlig anledning til at gøre det.

På foranledning af Elly Ranch i Mariager Boghandel tilbyder spejderne i Mariager nu at levere gammeldags, håndskrevne julekort til enhver adresse indenfor byskiltene i Mariager. Prisen er fem kroner pr. kort, og pengene går ubeskåret til spejderne, der som så mange andre også er ramt af corona-restriktionerne, hvad indtjening angår.

Man kan aflevere sit julekort i Mariager Boghandel senest den 14. eller den 28. november, og det vil da blive leveret til modtageren i den følgende uge.

- Det er en måde, hvor man kan være med til at udtrykke omsorg og at sprede lidt glæde i en tid, der er svær for mange, siger boghandler Elly Ranch.

Det er første gang, at Elly Ranch på denne måde involverer sig i at formidle julehilsener, og håbet er, at mange vil deltage, idet der er flere, der vil få glæde af det: Dels dem, der modtager hilsner fra familie, venner og bekendte. Og dels Det Danske Spejderkorps i Mariager, som høster det kontante udbytte af initiativet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Mariager Avis

Broen tilbyder sin hjælp

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Dansk Folkehjælp er midtvejs i ansøgningsruden til julehjælp: 107 børnefamilier har allerede søgt om hjælp i Mariagerfjord kommune

Annonce