Annonce
Randers

Sparekassen Kronjylland præsenterer rekordresultat

Hos Sparekassen Kronjylland glæder adm. direktør Klaus Skjødt sig over det seneste årsresultat, der sætter ny rekord for sparekassen. Pressefoto
I 2019 blev Danmarks største sparekasse kåret til den bedste af kunder og medarbejdere, og nu præsenterer den også et rekordregnskab.
Annonce

Randers: Da Sparekassen Kronjylland i 2016 fremlagde sin strategi frem mod 2019, var der to afgørende målepunkter: kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Nu kan adm. direktør Klaus Skjødt så også offentliggøre beviset på, at strategien giver økonomiske resultater, idet sparekassen har opnået sit bedste årsresultat i virksomhedens 190 år lange historie.

- 2019 har på mange måder været et ekstraordinært år i sparekassen. Ikke alene har vi fejret 190 års fødselsdag. Vi har også realiseret vores strategi og nået de meget ambitiøse mål, vi satte os tilbage i 2016. Tilfredse kunder og medarbejdere er helt centrale for den måde, vi driver pengeinstitut på. Men det er også klart, at vi skal tjene penge, så vi kan blive ved at udvikle os til glæde for både kunderne og de lokalsamfund, hvor vi driver vores forretning, fortæller Klaus Skjødt.

Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers har 50 afdelinger fordelt over det meste af landet, herunder en i Mariager.

Annonce

Konverteringsbølge

Årets resultat før skat blev på 494 millioner kroner før skat mod 289 millioner kroner i 2018.

Det er særligt tre forhold, der er årsag til den væsentligt øgede indtjening. Tilgang af nye kunder, realkreditområdet og salg af Sparinvest. I 2019 solgte Sparekassen Kronjylland sammen med en række andre pengeinstitutter 75 procent af Sparinvest til Nykredit, hvilket gav sparekassen en indtjening på 110 millioner kroner. Derudover har årets rentefald betydet, at pengeinstitutterne generelt har oplevet en meget stor interesse fra kunderne om at konvertere deres realkreditlån til et med lavere rente. Det ses også hos Sparekassen Kronjylland.

- Det har været en god forretning for kunderne, og desuden har det bidraget med indtjening til os. Vi kan se, at en relativt stor andel af vores kunder har udnyttet muligheden for at konvertere. Det er formentlig, fordi vi har en aktiv personlig rådgivning, som sikrer, at kunderne kender deres muligheder, vurderer Klaus Skjødt.

Aktiviteten har dog kostet på udlånet i sparekassen, da en del har valgt at bruge konverteringen til at indfri deres sparekasselån ved at udvide deres realkreditlån.

- Det giver selvfølgelig en lavere indtjening for os de kommende år, men hvis det er den rigtige løsning for kunden, så er det også den løsning, vi anbefaler, understreger Klaus Skjødt.

I alt har sparekassens kunder omlagt realkreditlån for 16 milliarder kroner, og sammen med tilgangen af nye kunder er det også årsagen til, at sparekassens realkreditudlån samlet er steget med 4,9 milliarder kroner i forhold til 2018. Sparekassens eget udlån er steget med 342 millioner kroner.

Annonce

Lavere resultat i år

I 2020 forventer sparekassen at realisere et resultat på mellem 240 millioner og 300 millioner kroner før skat, hvilket altså er lavere end årets resultat før skat.

- Årsagen er egentlig simpel. Vi kan ikke sælge Sparinvest igen i 2020, og derudover kommer der næppe en ny konverteringsbølge. Samtidig har vi også et meget stort pres på rentemarginalerne, som gør det svært for alle banker at tjene penge på den klassiske bankforretning. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsætter med at tiltrække nye kunder og ikke mindst sikrer, at vores nuværende kunder er tilfredse, så de forbliver kunder, forklarer Klaus Skjødt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce