Annonce
Mariager Avis

Spejderleder ved et tilfælde

Kirsten Kilian, gruppeleder for Det danske Spejderkorps i Mariager, foran Spejderhytten på Skovvej. Hun kom ind i spejderarbejdet ved lidt af et tilfælde. I dag kunne hun ikke forestille sig at undvære det. Foto: Niels Bo Mandrup
Kirsten Kirial skulle køre sine sønner til spejder. Det viste sig, at det ikke kunne betale sig at køre hjem, før drengene skulle hentes igen. Så nu har hun været spejderleder i 35 år.
Annonce

Mariager: - Jeg skulle køre mine to drenge til spejder. Vi boede ude på Bolsbjerg dengang. Så jeg kunne lige nå hjem og få en kop kaffe, før de skulle hentes igen. Så var der en leder, der foreslog, at jeg lige så godt kunne blive imens.

Sådan fortæller Kirsten Kirial, 64 år lige om lidt, om, hvordan hun for 35 år siden blev inddraget i spejderarbejdet i Mariager. Og siden har hun ikke sluppet det.  Tværtimod har det grebet om sig, så hun nu står i spidsen for spejdergruppen samtidig med, at både hendes datter og et barnebarn er aktive i den blå uniform.

- Jeg kan ikke lade være. Jeg har det så godt med det. Jeg vil så gerne give børnene nogle gode oplevelser i naturen. Børn har godt af at komme ud. De skal ud og se tudser og biller, fange en fisk og stege kylling over bål,  mener Kirsten Kirial.

I det civile liv har hun gennem 32 år arbejdet på Sødisbakke. De første mange år som ikke-uddannet, men som 58-årig tog hun en PAU, pædagogisk assistent-uddannelse.

- Også på mit arbejde giver udelivet så god mening. Det er godt for alle at komme ud, er Kirsten Kirials erfaring, og hun tager gerne Sødisbakkes beboere med ud i naturen omkring stedet, når der er mulighed for det og kobler på den måde sit arbejdsliv til spejderlivet.


Jeg vil så gerne give børnene nogle gode oplevelser i naturen.

Kirsten Kirial, gruppeleder, Det danske Spejderkorps, Mariager


Som gruppeleder er hun også leder for et lederteam, der skal inspireres og tømres sammen via lederkurser, fælles ture og andre aktiviteter. I den sammenhæng trækkes blandt andet på Det danske Spejderkorps.

Men Kirsten Kirial har også sine "egne" spejdere, minispejderne i 2.-3 klasse.

- Det er nok dem, der er drivkraften for mig. De er simpelthen så nysgerrige, så engagerede og så interesserede, smiler Kirsten Kirial.

Hun tæller ikke sine spejder-timer.  Men det kan godt en gang imellem blive til 25 på en uge.

- Men det er en fornøjelse, erklærer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Mariager Avis

Formand: Mariager Tennisklub er en bitte, god og hyggelig klub

Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Mariager Avis

- Jeg tager gerne en vikartime

Annonce