Annonce
Mariager Avis

Støtte fra Elro Fonden til ny kunstgræsbane i Mariager

Fodboldafdelingen ved Mariager IK drømmer om en kunstgræsbane, der kan forlænge fodboldsæsonen i klubben. Nu har Elro Fonden givet den første halve million kroner. Arkivfoto
Annonce

Mariager: Mariager IK's fodboldafdeling arbejder på at få en kunstgræsbane til byen. Målet er at gennemføre projektet, der forventes at løbe op i omkring fire-fem millioner kroner, uden, at MIK skal optage lån. For at dette skal lykkes, er MIK derfor meget afhængig af velvilje fra Mariagerfjord Kommune, lokale sponsorer og fonde. Det var derfor en fantastisk start på det nye år for MIK, da Elro Fonden meddelte, at fonden har bevilliget 500.000 kr. i støtte til etablering af kunstgræsbanen.

Det primære formål med kunstgræsbanen er at kunne tilbyde udendørs fodbold hele året og derved bedre at kunne fastholde spillere igennem hele sæsonen. MIK har igennem mange år set, at de unge spillere stopper, når det bliver vinter, og ikke kommer i gang igen til foråret. Men banen skal ikke kun blive til gavn for klubbens egne spillere, men også for Mariager Skole, Mariager Efterskole og andre potentielle brugere i og omkring Mariager.

Kunstgræsbanen skal derfor opbygges så fleksibel som muligt for at øge antallet af mulige brugere. Ønsket er at sikre de bedste rammer og attraktive vilkår og udfoldelsesmuligheder hele året for alle brugere.

Prisen for kunstgræsbanen er blandt andet afhængig af placering og valg af kunstgræs-leverandør. Der vil ligeledes være stor fokus på en løsning med et minimum af vedligehold, kvalitet og sikring af miljøet.

MIK fodbold håber at have den nye kunstgræsbane klar engang i efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce