Annonce
Mariager Avis

Tæt på udsolgt til koncert med Lis Sørensen

Lis Sørensen kommer til Hadsund lørdag 9. marts. Arkivfoto
Annonce

Hadsund: Frikvarteret i Hadsund Kulturcenter er tæt på at melde udsolgt til koncerten med Lis Sørensen lørdag 9. marts.

Her venter både en rejse ad memory lane og, med arrangørernes udtryk, en energisk væren i øjeblikket. Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra fire årtier og nye forrygende, stærke numre fra det anmelderroste album 'Bedre Tider'.

Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, 'Fuld af Nattens Stjerner', 'Tæt på Ækvator', 'Mine Øjne De Skal Se' og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Lis Sørensen har netop medvirket i tv-serien Toppen af Poppen og er mere end klar til at indtage scenerne. Med sig bringer hun en af Danmarks stærkeste bandopsætninger: Jonas Krag, Mikkel Riber, Steen Rasmussen og Mads Michelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce