Annonce
Mariager Avis

Tørken sætter damplokomotiv på pause

Grundet tørke med tilhørende brandfare erstatter diesellokomotivet M5 midlertidigt damplokomotivet på veteranjernbanen Mariager - Handest. Foto: Asger Christiansen
Grundet risikoen for utilsigtet at starte en brand langs banelegemet, erstatter veteranjernbanen midlertidigt damplokomotivet med et diesellokomotiv på strækningen Mariager - Handest.

Mariagerfjord: Det tørre vejr sætter sit præg på naturen, og det tager veteranbanen alvorligt, når man kører med damplokomotiv.

Det skriver Mariager - Handest Veteranjernbane i en pressemeddelelse, der fortsætter:

- Fra torsdag holder vi en pause i kørslen med damplokomotiv, fortæller veteranbanens driftsbestyrer Ole Juhl.

Annonce

- I øjeblikket er det så tørt, at vi ikke finder det forsvarligt at fortsætte kørslen med damp. Vi holder gamle HV3, som damplokomotivet hedder, i remisen, fortsætter Ole Juhl.

- Men veteranbanen kører naturligvis fortsat, og vi overholder vores køreplan til punkt og prikke. Der er blot den forskel, at togene nu fremføres af vores flotte røde diesellokomotiv fra 1953, siger han.

68 år gammelt diesellokomotiv tager over

Diesellokomotivet er bygget i 1953 hos Frichs i Århus. Det 68 år gamle dieselelektriske køretøj blev leveret til de daværende Horsens Vestbaner. Her fremførte lokomotivet banernes godstog frem til 1962, hvor banerne lukkede.

Herefter drog lokomotivet mod nord, idet det blev solgt til Thisted-Fjerritslev Jernbane. Syv år efter lukkede denne bane også, og lokomotivet fortsatte sin rejse videre nordover, hvor det nåede til Hirtshalsbanen. Her blev lokomotivet anvendt til færgerangering på havnen i Hirtshals frem til 2000, hvor det overgik til veteranbanen.

Efter en større istandsættelse for år tilbage har lokomotivet trofast kørt de 17 kilometer på veteranbanen mellem Mariager og Handest og under tidligere tørkeperioder fungeret som afløser for damplokomotivet.

Annonce

En gammel kending

Lidt ældre Mariager-borgere vil kunne nikke genkendende til et lokomotiv som gamle M5. I 1962 erhvervede den daværende privatbanen Mariager-Faarup-Viborg Jernbane et tilsvarende lokomotiv, der kørte det daglige godstog til Viborg, så lokomotivtypen er ikke ukendt i Mariager-området.

En ”søster-maskine” kørte i øvrigt fra 1953 til 1969 på Randers-Hadsund Banen, så de flotte røde diesellokomotiver er godt kendt i Ommersyssel.

Annonce

Et grundigt tjek

Den ufrivillige pause, som damplokomotivet nu kommer på, benytter veteranbanen til at foretage et ekstraordinært tjek af køretøjet.

- Damplokomotivet vil blive gennemgået på dets ædlere dele, og det er disse, vi tager i nøjere eftersyn, når nu maskinen alligevel står stille, siger Ole Juhl og fortsætter:

- Vi beklager naturligvis, det ikke er muligt at køre med damptrukne tog i øjeblikket. At kunne vise et damptog er et af veteranbanens formål og en del af veteranbanens inderste sjæl.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Bredt budgetforlig i Mariagerfjord tilfører handicapområdet 54 millioner kroner: Det skulle have været sket tidligere

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Folkemøde på jagt efter 3000 frivillige og ledige senge: Vil du leje dit hus eller værelse ud, så kom!

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Er mod sin vilje vendt tilbage til Danmark efter at have boet 25 år i England: Brexit-flygtningen er ny direktør for næste års folkemøde i Mariager

Mariager Avis

Tag på stemningsfuld solnedgangstur med veteranjernbanen

Mariager Avis

Lort i vandet førte til badeforbud ved Mariager strand

Mariager Avis

Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Jørgen hammer Sørensen ejer fem udlejningsejendomme og den fædrene gård

Mariager Avis

Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Jørgen Hammer Sørensen: Byrådsarbejde er som en boksekamp

Mariager Avis

Jens-Henrik Kirks favoritsted i hjemmet er køkkenet: Jeg elsker at lave mad

Mariager Avis

For den konservative spidskandidat i Mariagerfjord Kommune, Jens-Henrik Kirk, kommer renovering af Mariager Skole før alt andet

Mariager Avis

170 hektar solcellepark med fire meter høje paneler skal etableres i Handest Hede

Mariager Avis

Lyst til debat: Over 3.000 besøgende til EU-dagen i Mariager

Mariager Avis

Opsplitning af parti ryster ikke venstreborgmester: - Vi arbejder som om, intet har ændret sig på Christiansborg

Mariager Avis

Der gøres klar til stort rykind ved EU-dagen på Mariager Havn

Mariager Avis

Leif Skaarup: Jeg vil det brede samarbejde

Mariager Avis

Tager på jagt med 10 kilo dynamit

Mariager Avis

Årets sidste åbningsdag for Café Færgestedet

Mariager Avis

Sødisbakke Festival 2021 afholdes i en light-udgave

Mariager Avis

Video: International garagerock skabes i en gammel stald ved Hem

Mariager Avis

Kør gratis med veterantog hele dagen

Mariager Avis

Grimme skibe bliver forvist fra havnen: Nu skal skibene fremme et attraktivt havnemiljø

Mariager Avis

Få indflydelse på Mariagerfjord Kommunes budget

Mariager Avis

Huxi Bach laver EU-satire ved debat-dag i Mariager

Mariager Avis

Centralkøkken har fokus på økologi og hjemmelavet mad

Annonce