Annonce
Mariager Avis

Top 10 placering til Mariagerfjord Kommune på listen over færrest indbrud

Målrettet politiindsats og coronaepidemien har gjort dette til et sjældent syn. Antal anmeldte indbrud er på det laveste niveau siden 1979, og Mariagerfjord Kommune indtager en flot 10. plads blandt landets kommuner, når det gælder færrest indbrud per husstand i første kvartal af 2021. Modelfoto: Colourbox
En målrettet indsats fra Nordjyllands Politi kombineret med coronaepidemien har banket antal anmeldte indbrud ned i Mariagerfjord Kommune.

Mariagerfjord: Mariagerfjord Kommune indtager en flot 10. plads, når alle landets kommuner rangeres efter, hvor der har været færrest indbrud i forhold til antal husstande i løbet af det første kvartal i 2021.

I det hele taget klarer Nordjyllands Politikreds sig særdeles godt i opgørelsen, idet kredsen har hele fire kommuner med i top 10.

Hos Nordjyllands Politi har man længe arbejdet dedikeret med bekæmpelsen af indbrudskriminalitet, så de lave tal er bestemt blevet bemærket:

Annonce

- Indbrudstallene har været generelt faldende siden 2009. Faktisk er antallet af indbrud faldet med cirka to tredjedele her i Nordjylland siden da. Så det er betragteligt, og det er glædeligt for borgerne samt fagligt tilfredsstillende for os som politi, fastslår vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Niels Kronborg.

Corona giver svære betingelser for indbrudstyve

Og hvad er det så, der holder tyvene i skak? Vicepolitiinspektør Niels Kronborg peger på, at flere forhold sammen understøtter den positive udvikling i Nordjylland på indbrudsområdet:

- Vi har samlet nogle grupper af efterforskere i politikredsen, som arbejder fokuseret med indbrudskriminalitet i hver deres områder. Det giver os en rigtig god føling med, hvad der rører sig, og hvem vi skal have fat i. Og så har vi generelt et rigtigt godt samarbejde med kommunerne i Nordjylland omkring forebyggelse, forklarer Niels Kronborg.

Han er dog ikke bleg for at påpege, at politiets vedvarende indsats med både indbrudsefterforskning og præventive budskaber til borgerne har medvind i øjeblikket på grund af tendenser i tiden:

- Det er klart vores fornemmelse, at coronapandemien har gjort livet svært for indbrudstyvene. Folk har arbejdet meget hjemme, og færre omrejsende kriminelle har kunnet komme hertil. Samtidig er der muligvis også gennem årene blevet færre kontanter og færre let omsættelige ting at gå efter i folks hjem. Og så er der heller ingen tvivl om, at mange borgere er blevet gode til at indbrudssikre deres boliger, lyder buddet fra Niels Kronborg.

Han fremhæver her 'Nabohjælp' som en god idé til et gratis netværk, hvor naboer holder øje med hinandens huse i eksempelvis den kommende sommerferie.

Annonce

Antal indbrud falder støt

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at antal anmeldte indbrud har været støt faldende siden 2011 og specielt i 2019 og 2020 har der været et stort fald. I 2020 blev der anmeldt det laveste antal indbrud i danske huse, lejligheder og sommerhuse siden 1977.

Set specifikt på årenes første kvartal, oplyser Videncentret Bolius, at der fra 2008 til 2014 i 1. kvartal hvert år blev anmeldt flere end 10.000 indbrud i boliger. I 1. kvartal 2021 blev der anmeldt 3.294 indbrud, hvilket er det laveste antal i årets første tre måneder siden 1979 og et fald på 40 procent i forhold til samme periode sidste år.

Annonce

Corona giver færre indbrud

Bolius er helt på linje med Nordjyllands Politi i forhold til, at coronapandemien har hjulpet ekstra med til, at der har været færre indbrud i 2020 samt 1. kvartal 2021. Under coronaen har mange nemlig arbejdet hjemme og holdt ferie tæt på hjemmet, og indbrudstyve ønsker ikke at begå indbrud, når beboerne er hjemme eller møde naboer eller forbipasserende.

- Coronatiden har vist, at vi kan stå sammen og hjælpe hinanden. Men selvom mange af os nu vender tilbage til kontoret, begynder til fritidsaktiviteter og tager hjemmefra i aftentimerne, tror vi på, at vi med en fælles indsats og ved at kigge grundigt på vores vaner og sikringen af vores bolig fortsat kan holde indbrudstyvene fra døren, lyder det fra Videnscentret Bolius.

Annonce

Gratis råd mod indbrud

Hvis man som grundejerforening eller nabolag ønsker at få gode råd om, hvordan man bedst sikrer sin bolig mod indbrud og hjælper hinanden i kvarteret er der hjælp at hente hos Bo Trygt.

- Hos os kan man gratis bestille en indbruds-ekspert, og jeg håber, at rigtig mange vil benytte sig af det, så vi kan holde fast i de lave indbrudstal fremover, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt, hvis mål er at reducere antallet af indbrud i private hjem og øge danskernes tryghed.

Hun tilføjer, at indbruds-eksperten kan bestilles på hjemmesiden botrygt.dk.

Annonce

Gem haveredskaber og pas på med varelevering

Bo Trygt opfordrer også til ikke at lade haveredskaber og værktøj stå frit fremme, da de kan bruges til at begå indbrud - hvis de står i skuret, er det bedst at aflåse det med en solid hængelås. Og så skal du passe på med ikke at få leveret varer til døren, hvis du ikke er hjemme.

- Selvom fragtfirmaerne gerne sætter varerne på trappestenen, når du ikke er hjemme, bør du tænke dig om en ekstra gang, inden du benytter dig af det. Varerne kan sende et signal om, at huset står tomt. Få i stedet leveret dine pakker et andet sted eller få naboen til at tage imod, hvis du ikke er hjemme, råder Britt Wendelboe.

Få gode råd mod indbrud hos Bo trygt!

Der sker flere end tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i vores nabolande målt per indbygger, og tanken om indbrud i eget hjem gør hver fjerde dansker utryg.

Derfor står TrygFonden og Realdania sammen med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) bag indsatsen Bo Trygt, hvor målet er at reducere antallet af indbrud i private hjem fra over 29.000 til under 10.000 om året.

Kun hvert 12. hus i Danmark er godt eller meget godt sikret mod indbrud, mens to tredjedele af husenes sikringsniveau vurderes som meget usikker eller mindre sikker.

Top 10 over kommuner med færrest indbrud i forhold til antal husstande

1. Læsø

2. Ærø

3. Bornholm

4. Lemvig

5. Hjørring

6. Odder

7. Jammerbugt

8. Samsø

9. Thisted

10. Mariagerfjord

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Undgå at badebassinet bliver en virus- og bakteriesump

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Tørken sætter damplokomotiv på pause

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Find de ukendte lækkerier i naturen

Mariager Avis

Nyt radikalt medlem af Mariagerfjord Byråd

Mariager Avis

Politiske efterdønninger i Mariagerfjord: Dansk Folkeparti overtager Radikale Venstres plads i økonomiudvalget

Mariager Avis

Søde bær og bløde blade: Giv børnene oplevelser i haven

Mariager Avis

Det skal du vide før du anlægger havedam

Mariager Avis

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Mariager Avis

Stråtækt ejendom brændt ned til grunden ved Edderup: Politiet leder stadig efter brandårsagen

Mariager Avis

Udforsk Mariager og omegn på ny vandrerute

Mariager Avis

Havnens Venner klar til aktiv sommer

Mariager Avis

Sidste forhindring for cykelsti ryddet af vejen

Mariager Avis

Byråd sagde ja til første fase af MIK’s projekt

Mariager Avis

Ny gratis attraktion på fjorden: Vandpark for børn, unge og alle andre legebørn

Mariager Avis

Kuffert-dag for fuld musik

Mariager Avis

Jutlander Bank er ny hovedpartner i Hobro IK

Mariager Avis

Radikale udvider listen til kommunalvalget i Mariagerfjord

Mariager Avis

Ferietid er læsetid

Mariager Avis

Rutineret regnedreng runder skarpt hjørne

Mariager Avis

Landsbyfestival med Mek Pek i Gjerlev

Mariager Avis

Mariager Fysioterapi er flyttet i nye lokaler med plads til holdtræning

Mariager Avis

Landsbyfestival i Mellerup hele uge 26

Mariager Avis

Fredningen der skal sikre orkideerne i Dania Kridtgrav kan få den modsatte effekt

Annonce