Annonce
Mariager Avis

Turist i Himmerland: Her oplever du det store i det små

Turismeorganisationen Destination Himmerland har nu sendt sit nye digitale branding-magasin "på gaden" - eller rettere i cyberspace. Ill.: Destination Himmerland
Turismeorganisationen Destination Himmerland er gået online med sit første branding-magasin.

Mariager: Turistorganisationen Destination Himmerland har netop udgivet sit første branding-magasin for hele destinationen med titlen ”Ferie i Himmerland – Her oplever du det store i det små”. Magasinet er en online og interaktiv publikation, hvor læseren skal blive inspireret til at læse mere om Himmerland og søge mere information på både destinationens hjemmeside og på annoncørernes hjemmesider. Magasinet rummer inspirerende artikler om blandt andet den særprægede natur for eksempel den smukke panoramarute ved Bramslev Bakker, madoplevelser fra eksempelvis Hotel Amerika eller ved Glenholm Vingård, sjove og lærerige oplevelser for børn hos Vikingecenter Fyrkat og ved Stenaldercenter Ertebølle, hyggelige købstæder som Løgstør og Mariager og meget mere.

- Vi er rigtig spændte på at se, hvordan magasinet bliver taget imod af både turister og turistaktører, siger Helene Christensen, der er marketingansvarlig i Destination Himmerland.

Destination Himmerland

1. marts 2020 gik VisitMariagerfjord og VisitVesthimmerland sammen og er blevet til Destination Himmerland. Arbejdet drives med tilskud fra blandt andre Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner samt fra Erhvervsfremmestyrelsen.

Destination Himmerland har en halv snes medarbejdere.

Destination Himmerland har hovedkvarter i Aars og har fysisk turistinformation henholdsvis i Mariager Saltcenter og i Øster Hurup.

- Magasinet skal inspirere og motivere turisterne til at komme til Himmerland. Den opmærksomme læser vil lynhurtigt opleve den himmerlandske lune og læse og forstå artiklerne, der er skrevet med et glimt i øjet, fortsætter hun.


Jeg har faktisk ikke set et sådan interaktivt branding magasin andre steder i Danmark, så jeg vil næsten påstå, at Destination Himmerland er first mover på dette punkt.

Jimmi Stæhr-Pedersen, direktør, Destination Himmerland


Branding-magasinet er ikke et magasin, der decideret fortæller, hvad man kan lave som turist om sommeren. Det fortæller, hvad man som turist kan opleve i Himmerland året rundt. Derfor vil læseren også opdage, at artiklerne fortæller om de skønne oplevelser uanset årstid. Brugen af de mange videoer og billeder i slideshow gør magasinet levende og bringer turisten tættere på oplevelsen, hvilket forhåbentlig vil give turisten lyst til at besøge Himmerland. Selve branding-magasinet kommer ikke til at stå alene i forhold til kommunikation til turisten. I slutningen af maj vil Destination Himmerland udgive en sommerguide, som vil fortælle om sommerens mange skønne oplevelser, turisterne kan finde, mens de er på ferie i Himmerland.

- Vi har store forventninger til denne form for branding, siger Destination Himmerlands turistdirektør, Jimmi Stæhr-Petersen.

- Vi kommer til at opsamle data på læserne af magasinet, og det er data, som vi herefter kan bruge i vores videre markedsføring. Det kommer til at varetage turisterhvervets interesser bedst muligt, da vi kan målrette den videre markedsføring og budskab af de forskellige kampagner mere direkte. Jeg har faktisk ikke set et sådan interaktivt branding magasin andre steder i Danmark, så jeg vil næsten påstå, at Destination Himmerland er first mover på dette punkt, siger Jimmi Stæhr-Petersen med et glimt i øjet.

Man kan finde magasinet her: kortlink.dk/2auxp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Forårsudstilling i Kunstboxen

Annonce