Annonce
Mariagerfjord

Venskab blev første skridt mod en lysere tilværelse

Julie Frederiksen (tv) og Katrine Sand har fået større udbytte af kurset, end de havde regnet med. De er blevet gode veninder og mødes i private sammenhænge nu, da kurset er slut. Mariagerfjord Kommunes "Lær-at-tackle-kursus" har været en øjenåbner for dem. Foto: Mariagerfjord Kommune
Et kursus for unge giver redskaber til at takle den angst, som rammer mange af dem. Og samtidig er kurset et værdifuldt socialt fællesskab, lyder det fra to af de unge deltagere.
Annonce

Mariagerfjord: Antallet af unge, der rammes af angst, er tredoblet i de sidste 10 år, men mange unge går alene med problemet.

For Julie Frederiksen og Katrine Sand blev et kursus for unge med angst og depression til et venskab og en lysere tilværelse.

De to piger meldte sig til Mariagerfjord Kommunes "Lær-at-takle-kursus", som er skræddersyet til at give unge viden og redskaber til at takle hverdagen og de situationer, der fremkalder angst. Kurset har også fokus på det sociale fællesskab mellem unge, som er samme i båd. Det har i følge Julie Frederiksen været en øjenåbner.

- Det har været en god oplevelse at møde andre i samme situation som mig. Vi støtter og hjælper hinanden med vores erfaringer og ideer, siger hun i en pressemeddelelse fra kommunen.

- Vi har fået nogle gode redskaber til at håndtere angsten, men det er mindst lige så vigtigt, at vi har fået et godt socialt fællesskab, hvor vi kan hjælpe hinanden med at bruge værktøjerne i praksis, fortæller Katrine.

Annonce

Små successer hjælper

En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge holder deres psykiske problemer hemmeligt for familie og venner. Det mener koordinator for "Lær at tackle angst og depression", Sureka Santhirasegaram, er et stort problem.

- Vi ved, at mange unge har brug for støtte og hjælp, men desværre har de svært ved at tage det første skridt. Derfor er det vigtigt, at familie og venner giver dem et skub, hvis de ser, at de tunge tanker får overtaget, siger Sureka.

- På vores "Lær-at-takle-kursus" giver vi de unge viden og redskaber, og vi laver små handleplaner fra gang til gang. Det er nemlig de små successer i dagligdagen, der bygger selvværdet op, forklarer Sureka.

Annonce

Tag det første skridt

- Vi håber, at flere unge får øje på det her kursus og får modet til at møde op. Det er virkeligt noget, der kan gør en forskel, siger Katrine Sand.

- Det første skridt er det sværeste, men når du først kommer afsted og møder andre med samme udfordringer, vil du opleve, at du både får støtte og hjælp til en bedre hverdag, slutter Julie Frederiksen.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Tre generationer bag Svanen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

- Det bedste er friheden

Annonce