Annonce
Mariager Avis

Veteranbanen inviterer på kastanjetur

Mariager-Handest Veteranjernbane inviterer i efterårsferien på årets kastanjetur. Foto: MHVJ
Toget gør et ekstra ophold på stationerne, så børnene kan samle kastanjer.
Annonce

Mariager: Mens skoven falmer trindt om land og fuglestemmen daler, falder også de  brune kastanjer fra træerne, og dejlige glatte og bløde frugter åbenbarer sig. Så er der dømt kastanjefigurer og efterårshygge for hele familien. I efterårsferien fløjter veteranbanen afgang for årets kastanje-tog.

- Seks dage i børnenes ferie inviterer veteranbanen på kastanjetur ud i efterårets smukke gyldne farver, fortæller Ole Juhl, der er veteranbanens driftsbestyrer.

- Stig ombord i det historiske veterantog, i de hundred år gamle personvogne med karakteristiske endeperroner og tag på en hyggelig rejse. På stationerne i True og Vester Tørslev står store og mere end 90 år gamle kastanjetræer, der blev plantet, da privatbanen åbnede i 1927. - Tag en pose med og lad børnene samle kastanjer på perronen. Vi gør et ekstra ophold på stationerne, siger Ole Juhl.

Turen med det historiske veterantog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager ca. to timer, og der er nok at se på undervejs.

– Nyd efteråret i fulde drag på vognenes åbne endeperroner og ”snus” kulrøgen og lyt til dampslagene fra det gamle lokomotiv, der stamper og pruster sig gennem efterårslandskabet med flittig brug af fløjten. Togene kører fra Mariager kl. 10.50 og kl. 14.10. Fra Handest er der afgang kl. 12.10 og 15.20.

- Har I lyst til at se Mariager Fjord og skovene deromkring i de flotte flammende efterårsfarver, en tur, som foregår i ro og mag og i historiske rammer, så planlæg allerede nu en dag med veterantoget i efterårsferien, opfordrer Ole Juhl.

Trekantruten, den populære rundtur med tog, bus og båd mellem Mariager, Hobro, Handes og Mariager, kører også i efterårsferien. Ruten kører samme dage som veteranbanen. Billetter til trekantruten skal bookes på forhånd hos turbåden Svanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Uhyggelig hygge i Mariager

Mariager Avis

Mariager Museum er reddet

Annonce