Annonce
Mariager Avis

Kobbertyve ødelægger sæsonen for vinterbadere: 6000 kroner dyrt kabel stjålet fra havnen

Kirsten Holm Hymøller (th) er forperson for Fjordbaderne i Mariager. Her står hun i december sidste år sammen med Camilla Storsul Kirk (tv), kasserer i foreningen, ved den sauna, som nu ikke længere kan benyttes. Arkivfoto: Frank Pedersen
Saunaen på havnen i Mariager kan ikke længere benyttes, efter tyve stjal det dyre strømkabel til saunatønden. Det får konsekvenser for vinterbadesæsonen i Mariager.

Mariager: - Vi er så kede af det, siger Kirsten Holm Hymøller, så det kan mærkes.

Hun måtte lørdag formiddag konstatere, at der ikke længere var strøm til Fjordbadernes tøndesauna på havnen i Mariager. Kirsten Holm Hymøller er forperson i foreningen, og hun var godt træt af at opdage at den manglende strøm skyldtes, at kraftkablet til saunaen var blevet skåret over og stjålet.

- Det er møgirriterende. Sådan plejer det jo ikke være i Mariager. Her kan vi normalt godt lade ting stå ude, uden de bliver taget, siger hun.

Annonce

Ifølge Nordjyllands Politi har kablet en værdi på 6000 kroner, og de penge er sandsynligvis væk nu. Kabler som dette er blandt andet værdifulde på grund af deres høje kobberindhold.

Det er alt for dyrt at forsikre sådan et kabel.

Kirsten Holm Hymøller, forperson i Fjordbaderne, Mariager

- Det er alt for dyrt at forsikre den slags, forklarer forpersonen.

For Fjordbaderne får det umiddelbart den konsekvens, at sæsonen må slutte nu i stedet for med udgangen af april, som det ellers var meningen.

For selvom en lokal elektriker har tilbudt sin hjælp med et nyt kabel, er Kirsten Holm Hymøller tøvende i forhold til at lægge det ud med det samme.

- Vi overvejer at vente til efterårssæsonen, forklarer hun.

Af et opslag i den lokale facebookgruppe fremgår det, at flere andre i Mariager også har oplevet lignende kabeltyverier i den seneste tid.

Annonce
Mariager Avis

Fiskerikontrollen fik bid: Konfiskerede ulovlige åleruser

Annonce
Mariager Avis

Et dejligt sted, der ikke må sygne hen: Gjerlev er en by med ildsjæle og med sine udfordringer

Annonce
Mariager Avis

Søren fra Gjerlev er manden bag landskendte illustrationer: - Der skal stå tegner på min gravsten

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Rydning af Mariager Rensningsanlæg møder skarp kritik, som udvalgsformand dog tager helt roligt: - Der er ikke noget hokuspokus ved det

Mariager Avis

Kom som flygtning fra Eritrea i 2015: Min fremtid er i Danmark og allerhelst i Mariager

Mariager Avis

Søren skulle bare have været vikar: Nu er han blevet direktør i stor lokal virksomhed

Mariager Avis

Dansk Salt A/S er på hemmelig liste: Risikerer at få skåret i gasleverancen, men det bekymrer ikke direktøren

Mariager Avis

En del af kajanlægget nødrenoveres, men resten må vente til krigen i Ukraine stopper

Mariager Avis

Kobbertyve ødelægger sæsonen for vinterbadere: 6000 kroner dyrt kabel stjålet fra havnen

Annonce