Annonce
Mariager Avis

Vinterferieaktiviteter på Mariager Saltcenter

I vinterferien kan børn og voksne tage en dukkert i Mariager Slatcenters bassin "Det Døde Hav". Pr-foto
Tag på Mariager Saltcenter i vinterferien og oplev en masse sjove aktiviteter for hele familien. Her kan man blandt andet prøve at lave sne.
Annonce

Mariager: I hele uge 7 er der spændende aktiviteter på Mariager Saltcenter, Ny Havnevej 6 i Mariager, hvor alle børn kan lege ”salt-kemi-professor” for en dag. Saltcenteret er klar med udfordrende magiske salt-forsøg, og løser man alle opgaver, får man den hemmelige opskrift på sne. Mariager Saltcenter vil gerne give alle børn en chance for at lave en flot snemand - på trods af det lune vejr.

I vinterferien kan du også tage en tur ned i den gamle mørke saltmine og prøve Funride-biografen, eller du kan besøge sydemesteren i Sydehytten og opleve på nærmeste hånd, hvordan det smukke Mariager Sydesalt bliver lavet i den store pande. Sydemesteren er altid klar med en spændende salthistorie, og fortæller helt sikkert om det 250 millioner år gamle salt, der ligger i vores undergrund.

Vil I forkæle jer selv, så tag badetøj med og nyd vores varme saltvandsbassin ”Det Døde Hav”, hvor der til fri afbenyttelse vil være saltpeeling lavet på Mariager Sydesalt og æsteriske olier, der efterlader vinterhuden frisk og revitaliseret.

I Mariager Saltcenter træder man ind i en verden af salt, og man skal endelig besøge Saltbutikken, hvor man kan inspireres af et hav af smagfulde produkter lavet på Mariager Sydesalt. På 1. salen kan man i udstillingen tilmed se verdens største samling af saltkar, hvor hele 2266 forskellige saltkar er præsenteret.

I uge 7 vil Mariager Saltcenter holde åbent alle dage fra klokken 10-17, og på www.saltcenter.dk vil vinterferie-programmet løbende blive opdateret. Mariager Saltcenter kan også følges på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Mariager Avis

Formand: Mariager Tennisklub er en bitte, god og hyggelig klub

Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Mariager Avis

- Jeg tager gerne en vikartime

Annonce