Annonce
Mariager Avis

Virksomhed kigger på udflytning i Fårup

Der ligger en ansøgning fra Cabinet System om at få lov at bygge et domicil på Europavej i Fårup. Men virksomheden har endnu ikke besluttet sig endeligt, og området skal også først gøres klart via lokalplanlægning. Visualisering: Dansk Halbyggeri
Cabinet System i Fårup er ved at vokse ud af sine lokaler og vil gerne bygge på Europavej ved Fårup. Beslutningen er dog ikke endeligt vedtaget, oplyser direktøren for virksomheden.
Annonce

Fårup: I 10 år har Cabinet System A/S på Platanvænget i Fårup tænkt på at flytte på grund af pladsmangel i de eksisterende lokaler, og direktør Kai Hoffmann har ledt i øst og vest. Han har så spurgt på kommunen, hvordan mulighederne for at bygge 4000 kvadratmeter på Europavej ved Fårup ser ud, og kommunen har haft sagen på Udviklingsudvalget.

- Vi er ved at være der, hvor vi godt vil være lidt konkrete på at flytte ud, men vi har endnu ikke besluttet os for, om det skal være på Europavej, siger Kai Hoffmann.

Der er sendt en ansøgning fra firmaet ind om om etablering af et nyt erhvervsbyggeri til produktion, lager og administration på Europavej 8 ved Fårup ind til kommunen.

Projektet kan kun gennemføres, hvis der vedtages en ny lokalplan, som overfører udvidelsesområdet fra landzone til byzone, og det har udviklingsudvalget nikket ja til at sætte i gang.

Ansøgningen omfatter opførelse af et 4300 kvadratmeter stort domicilbyggeri i ti meters højde til en erhvervsbygning til produktion, lager og administration på Europavej 8.

Der er tale om en produktionsvirksomhed, der arbejder med bearbejdning af tyndplader, samt montage og lager. Cabinet System producerer blandt andet vejskabe til telefirmaer, men også mange andre kabinetskabe. Det er etableret i 1976, og Kai Hoffmann har været direktør i 21 år. Han ejer virksomheden sammen med Diana Hjelmager. Der er et par og 20 ansatte i virksomheden.

Annonce

Utidssvarende

Randers Kommune var i færd med at se på de nuværende planforhold, idet hele erhvervsområdet på Europavej er omfattet af Lokalplan 857 fra 1993 fra den tidligere Purhus Kommune.

Det ansøgte byggeri strider imod de byggefelter, som er udlagt i lokalplanen. Erhvervsområdet er kun delvist overført til byzone, idet Purhus Kommune havde den praksis, at de enkelte erhvervsgrunde først blev overført til byzone gennem lokalplanlægning, når der var konkrete forespørgsler om byggeri.

- Det er utidssvarende, og vi er i gang med at få det gjort up to date, lyder det fra planlægger ved Randers Kommune, Thomas Djernæs.

Området er omfattet af en række mindre lokalplaner, som alle overfører mindre arealer af landzone til byzone.

Byggeri på Europavej 8 kræver derfor, at denne ejendom overføres fra landzone til byzone gennem lokalplanlægning, inden det ansøgte byggeri kan findes sted.

Udviklingsudvalget har 15. november 2018 besluttet, at der på sigt skulle udarbejdes en samlet lokalplan for hele erhvervsområdet på Europavej. Der er endnu ikke udarbejdet planforslag for denne samlede planlægning, da andre hastende opgaver i mellemtiden har været prioriteret højere, lyder det i dagsordenen til Udviklingsudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Purhus Kro tager to hæderspriser hjem

Annonce