Annonce
Melfar Posten

Årets højdespringer: Danmission i Middelfart er bedst til vækst

Smilene var store på de medarbejdere fra Danmissions genbrugsbutik i Middelfart, der den 9. februar var i Nyborg for at modtage prisen "Årets Højdespringer". Fra venstre er det Lissi, Yvonne, Karlo og Grethe Knudsen. Privatfoto.
Annonce

Middelfart: Personalet i Danmissions genbrugsbutik i Jernbanegade går rundt med brede smil i disse dage. Butikken blev nemlig kåret som "Årets Højdespringer", da organisationen var samlet på Hotel Nyborg Strand den 9. februar.

"Årets Højdespringer"-prisen gives til den af Danmissions 79 genbrugsbutikker, der opnår den største vækst i løbet af året. Ved udgangen af 2018 kunne butikken i Middelfart fremvise en vækst på 121 procent.

- Det er vigtigt for os at takke vores kunder. Uden dem var det jo aldrig lykkedes, fortæller Grethe Knudsen, som er daglig leder i butikken i Middelfart.

Lørdag var hun og flere andre af butikkens frivillige rejst til Nyborg, hvor de fik overrakt prisen og det medfølgende gavekort til Lagkagehuset på 250 kroner.

- Vi skal helt sikkert have kage på næste personalemøde, siger Grethe Knudsen, som har været med, siden genbrugsbutikken blev etableret for to år siden.

Grethe Knudsen lover, at prisen også kommer kunderne til gode, for der vil i den kommende tid være udsalg i butikken.

Grethe Knudsen tilføjer, at hun håber, at flere får øjnene op for muligheden for at få et frivilligt arbejde i butikken et par timer om ugen.

I starten af januar udsendte Melfar Posten en genbrugsguide, som giver et overblik over de mange genbrugsbutikker i Middelfart Kommune. Den kan du læse på melfarposten.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce