Annonce
Melfar Posten

'1, 2 og 3, 4, 5, 6': Unge dansere lånte rådhustrappe til at optage sydkoreansk poprutine

KIF Middelfarts Kpop Dance Gorup indtog Middelfarts rådhus lørdag for at filme en danserutine til gruppens sociale medier. Foto: Peter Leth-Larsen
Kpop Dance Group, som har hjemme hos KIF Middelfart Gymnastik, havde lørdag fået lov at låne trappen på Middelfarts rådhus til at optage en danseopvisning til markedsføring på sociale medier.
Annonce

Middelfart: - Hvad for et ansigtsudtryk skal vi have? Skal vi bare se glade ud?

Omkring 20 unge mennesker på 12-19 år mødtes lørdag eftermiddag for at danse en indøvet rutine til det sydkoreanske popnummer "Lion" på hovedtrappen i Borgerservice på rådhuset.

De var alle sammen trukket i sorte klæder og havde placeret LED-lysende kranse på hovederne, og efter ganske kort tid gik de på jagt efter nogle instrukser fra de fremmødte tilrettelæggere fra filmselskabet Panduropackert. De var hyret til at filme holdets rutiner både på parkettrappen, i parkeringshuset og senere på Ungdomshuset Walker.

Holdets instruktør, Mia Jakobsen, havde været på jagt på Facebook efter en fiks lokation til filmningen, der skal føre til tre teasers, som dansegruppen fra KIF Middelfart Gymnastik, Kpop Dance Group, kan bruge til markedsføring forud for forårets opvisninger.

Hun fortæller, at videoerne skal lægges ud på holdets profil på både Facebook, Youtube og Instagram og være med til at sprede budskabet om K-pop - en populærgenre, der er opstået i Sydkorea og inddrager elementer fra blandt andet elektropop og hiphop.

- Nogle synes, det er yt, og nogle synes, det er sejt. Og så er vi gået sammen, os der synes, det er sejt. Det er anderledes og lidt overdrevet og ekstremt med deres kultur og fashion, og så er det noget godt musik, siger Mia Jakobsen.

De unge mennesker var klædt i sort og havde kranse på hovederne, og tøjet skulle give indtryk af et jungle- eller løveaftigt tema i tråd med titlen på k-pop-sangen, de dansede til, "Lion". Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Kun gode mennesker

Inden tilrettelæggerne var helt klar til at trykke play, mindede Mia Jakobsen de unge dansere om de fælles moves, der skulle tages skud af.

- 1, 2 og 3, 4, 5, 6, 7 og 8, talte hun, mens hun bevægede sig frem og tilbage for foden af trappen.

En af dem, der var i færd med at efterligne instruktørens bevægelser fra de nærmeste trappetrin, var 14-årige Naja Nøttrup. Hun er især glad for, at Kpop Dance Group-holdet samler et fællesskab om dans og bevægelse.

- Jeg interesserer mig rigtig meget for gymnastik, og så er det kun gode mennesker, der er her, siger hun og fortsætter:

- Hvis der nu sker et eller andet, er der altid nogle, man kan komme til.

Naja Nøttrup og resten af holdet gentog deres rutine igen og igen på trappetrinnene, mens filmholdet fik den i kassen fra forskellige vinkler. Og til spørgsmålet om, hvorvidt de unge skulle fjolle eller se alvorlige ud, var svaret ganske klart fra bag kameralinsen:

- Giv den bare noget gas, smil og hav noget attitude.

Husker du, da de 20 dansere brød ud i en flash mob sammen med Choir Please til open by night i Middelfart? Ellers kan du gense videoen nedenfor.

Annonce

Hør K-pop-nummeret, som de unge dansede til:

Flere af holdets omkring 20 deltagere fortæller, at noget af det fedeste ved at danse sammen, er det fællesskab, det giver. Foto: Peter Leth-Larsen
Mia Jakobsen, holdinstruktør, havde efterlyst en trappe i Middelfart at filme på. Hendes facebookbøn blev hørt af Middelfart Kommune, som gav danserne adgang til rådhuset. Foto: Peter Leth-Larsen
KIF Middelfart-danserne er mellem 12 og 19 år gamle, og de deler en interesse for den sydkoreanske popgenre, K-pop. Foto: Peter Leth-Larsen
De fleste af danserne, herunder Naja Nøttrup, havde lysende kranse på hovederne. Foto: Peter Leth-Larsen
Filmningen fortsatte efter rådhuset på ungdomshuset Walker. Foto: Peter Leth-Larsen
Både Facebook, Instagram og Youtube skal bruges til at udbrede de teaservideoer, der kommer ud af lørdagens dans på rådhuset. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce