Annonce
Melfar Posten

20-årige Ditte er stadig spejder: - Det siger noget om fællesskabet i gruppen, at jeg bliver ved

20-årige Ditte Kaehne Kristensen er tropsfører i spejdergruppen 1. Melfar. Hun har ansvaret for de 12 til 16-årige og har kendt Martin Obel Jejlskov, siden han var lille. 22. januar havde han sovet i telt i et år, og han kan nu se frem til at få Snorky-mærket overrakt. Foto: Sofie Secher Karlsen
20-årige Ditte Kaehne Kristensen har været spejder i halvdelen af sit liv, og det har givet hende færdigheder, hun nu kan bruge i voksenlivet.
Annonce

Middelfart: Begge ærmer på den blå jakke er fyldt med duelighedsmærker. Der er så mange, at de efterhånden også sidder på brystet. Mærkerne fortæller, at indehaveren kan tænde bål, bruge kniv og har gået utallige kilometer - både forlæns og baglæns. I alt er der mere end 80 mærker, og dem har 20-årige Ditte Kaehne Kristensen brugt et halvt liv på at erhverve sig.

Hun er med sine 20 år den yngste leder i 1. Melfar, som er en spejdergruppe under Det Danske Spejderkorps. Ditte Kaehne Kristensen har været spejder i halvdelen af sit liv, og livet under åben himmel har lært hende flere ting, hun nu kan bruge under sin uddannelse til lærer - og i voksenlivet generelt.

- Jeg kender alt til, hvordan man planlægger. Det er noget, som flere af de andre på studiet først er ved at lære nu, fortæller hun og tilføjer, at hun blandt andet har valgt lærergerningen, fordi hun som tropsfører har opdaget, at hun er helt vild med at følge børnenes udvikling.

20 vilde spejdermærker

Top 10 mest besøgte mærker på mærkelex.dk
  • Baconmærket - bacon skal indgå i alle måltider i løbet af et døgn
  • 1 kg bacon - spis et kilo bacon på en time
  • Spejd365 - spejderen skal gå med spejdertørklæde i et år
  • Shorty - spejderen skal gå i korte bukser til alle spejderarrangementer i et helt år
  • 5 roulader 5 kvarter - der skal spises hele fem roulader på fem kvarter, og spejderen SKAL holde det i sig i fem timer
  • Shelty - overnatning i shelter en gang om måneden i 12 måneder
  • Regnbueis - spejderen skal spise to liter regnbueis på to timer
  • Spejdernisse - spejderen skal have nissehue på i 24 dage i træk
  • Viking - spejderen skal have korte bukser på i et helt år - ALTID
  • 24 timer i sovepose - spejderen skal være i sin sovepose i 24 timer

Top 10 mindst besøgte mærker på mærkelex.dk

  • Barfodsvandrer - spejderen skal gå 5, 10 eller 20 kilometer uden fodtøj.
  • RolleSpejd - live rollespil
  • Nonety - nul internet i 30 dage, og det gælder alt fra sociale medier til nyheder og mails
  • 10-minutters-tårn - et tårn skal rejses på 10 minutter
  • Førstehjælper - til spejdere, der har givet førstehjælp
  • Skirty365 - spejderen skal gå i nederdel hver dag i et helt år
  • Isbjørn - spejderen skal gå i korte bukser hver dag i fem år
  • Sjovt, dumt og farligt - spejderne skal lave sjove, dumme og farlige aktiviteter (under opsyn). Kan f.eks. være fremstilling af ildbolde eller skyde med ildpile.
  • Skovskider - naturen som toilet i sammenlagt syv døgn
  • 12x10 km - spejderen skal gå en tur på 10 kilometer hver måned i et helt år

Kilde: Dataudtræk fra mærkelex.dk

Annonce

Fællesskab

Ditte Kaehne Kristensen er tropsfører for de 12 til 16-årige i 1. Melfar og sidder desuden også i gruppens bestyrelse. Og selv om hun i dag bor i Odense, har hun ikke noget imod at pendle til Middelfart, når der er spejdermøder og møder i bestyrelsen.

- Jeg tror, fællesskabet er noget særligt, når man er spejder. Vi er meget sammen og bliver tæt knyttet, når vi er på lejr, siger hun og tilføjer, at hun stadig ser flere af dem, hun selv var spejder sammen med, da hun var yngre.

- Det siger noget om fællesskabet i gruppen, at jeg bliver ved, understreger hun.

De mere end 80 duelighedsmærker fordelt på den mørkeblå spejderjakke, viser Ditte Kaehne Kristensen frem med stolthed. Hun har svært ved at forstå, hvorfor nogle mener, at de er med til at fremme præstationskultur og hvordan, de kan være ekskluderende overfor nye spejdere.

- Jeg kan ikke forstå, at det skulle være ekskluderende. Vi bruger mærkerne til at følge med i, hvem der kan hvad. På den måde ved både vi og spejderne, hvem der kan spørges om hjælp til at lære færdigheden, forklarer hun og tilføjer, at duelighedsmærkerne også fungerer som en slags anerkendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tove for altid

Annonce