Annonce
Melfar Posten

24 meter til forskel: En oplevelse på toppen

Det findes nok ikke bedre i miles omkreds. På toppen af Lillebælt kan du danne dig det komplette overblik og blive lidt nyforelsket i Danmark, for her ser du det fra en helt anden vinkel. Foto: Jonathan Møller Nielsen
De helt oplagte turistattraktioner får vi aldrig prøvet, når vi selv bor lige ved siden af dem, men måske er denne sommer vores bedste mulighed for at få en fantastisk og oplevelsesrig ferie lige her på vores egen ø. Avisens reporter tog turen til toppen af Lillebælt.
Annonce

Middelfart: Den ligger lige der foran os. Det har den gjort i 85 år. Siden Bridgwalking åbnede for fem år siden, har 233.000 turister taget turen op på toppen, og succesen er ikke til at overse.

Fra redaktionens lokaler i Havnegade i Middelfart kan vi hver dag kigge op på broen. Hvis vi stiller skarpt med redaktionskikkerten, kan vi også se grupperne gå på rad og række deroppe på toppen.

Ofte tænker jeg, at jeg da egentlig også skal se at komme op på den bro.

"Det er da for dårligt, Mia. Se så at komme af sted", tænker jeg. Men den ligger jo lige der foran mig, og jeg kan til hver en tid booke en tur derop - jeg får det derfor bare aldrig gjort. Før nu. For når vi skal holde ferie herhjemme, hvad er så mere oplagt?

I dag er det dagen.

Kun fire steder i verden kan man komme op på en bro og gå på den her måde, men jeg tænker alligevel, at jeg da har passeret broen før. Både på gåben og i bil. Hvorfor er det så anderledes at gå i konstruktionen, som kun ligger få meter længere oppe?

Bunden af den store bro tårner sig frem blandt de lysegrønne træer, og hurtigt er vi oppe i den nederste del af gangarealerne, som hænger på siden af broen og under højden på kørebanen. Den øverste del ligger længere fremme, hvor en smal trappe fører os op i konstruktionen over kørebanen.

Margit Høj Hansen og Gerda Hovmand er vores guides, og de er nogle erfarne damer. De har været med fra starten og har selv gravet gode historier frem om broen og hvad der omgiver den, og dem deler de ud af deroppe i højderne.

Hvis man er højdeskræk, er den første del af ruten den værste. Simpelthen fordi man her kan se ned på træerne under fødderne. Og så er man lige så højt oppe som toppen på et træ, hvilket her er omkring 30 meter.

Vi er spændt godt fast, men konstruktionsarbejderne, der brugte omkring 10 år på at bygge broen, var ikke iført noget som helst, fortæller Margit Høj Hansen.

- Ud over at man gerne ville ansætte de bedste smede til at bygge broen, så var der ét krav, man skulle kunne opfylde, hvis man skulle arbejde her. Man måtte ikke være højdeskræk og skulle gå ud på spærrene oppe i toppen af konstruktionen, dreje rundt og gå tilbage. Hvis man kunne det, så fik man jobbet, siger hun.

Hvor Fyn stopper og Lillebælt starter. Der bliver hurtigt dybt i Lillebælt, og det fornemmer man, når man går hen over. Med det direkte blik direkte nedad kan man se mange smukke detaljer i sandbunden, der opsluges af det blå-grønne vand. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Annonce

Sug i maven og marsvin

Under os ligger kanten af Fyn. Den slutter meget brat, og vandet opsluger vores fine ø i et smukt virvar af farver og former. På kun få meter forvandles den grusede kant til gulligt sand for så at blive opslugt af Lillebælts blå-grønne vand. Det giver et sug i maven. Måske fordi lige dér er det tydeligt, hvor stor kraft vandet har. Fordi her forsvinder landjorden under os. Måske fordi det er virkelig, virkelig smukt.

Lillebælt er dybt. Her ved broen omkring 40 meter, men længere omme ved Hindsgavl er der 80 meter dybt. Det dybeste sted i Danmark. De store arealer i Nordsøen inkluderet, fortæller Margit Høj Hansen.

Lillebælt er også det sted i verden, hvor der findes den største koncentration af hvaler. 3000 marsvin holder til i vores vand, og to af dem plasker rundt under os. I skyggen fra broen svømmer de rundt og leger.

For det utrænede øje kan det være svært at vide, hvad man skal kigge efter på havoverfladen, men både Margit Høj Hansen og Gerda Hovmand har været på broen mere end 700 gange, så ud af øjenkrogen kan de fange vibrationer i vandoverfladen og genkende dem. Margit Høj Hansen ser et par sæler, der ligger i vandoverfladen ikke langt fra marsvinene. Et par bask med lufferne og så er de væk. Marsvinene bliver ved med at lege under os.

Annonce

Ovenpå

200 tog buldrer hver dag over Lillebæltsbroen, og de ryster godt konstruktionen, når de kommer dundrende. Det er en del af charmen, men man kan mærke rystelserne i hele broen.

Toget føles så tæt på, når det suser væk under fødderne på os, men der er 24 meter ned til kørebanen.

Turen er halvvejs, da vi når Jyllandssiden, og vi går over på østsiden for at fortsætte tilbage mod Fyn.

Mod øst kan vi rigtigt se, hvordan Lillebælt snor sig og skiller Fyn og Jylland ad. Og det kan man ikke se, når man passerer broen på kørebanen, for de 24 meter gør en forskel. Heroppe er du bare lidt mere ovenpå. Her får du et bedre overblik. Lidt mere vind i håret. Lidt mere chilleffekt fra vestenvinden. Lidt mere af det hele. Du kan se helt til Juelsminde, Kolding "skyline", Kolding Sygehus og sendemasten ved Gl. Højen.

Margit Høj Hansen fortæller om broens historie. Og historier om broen. Dem kan hun mange af. For eksempel er der gået to millioner nagler til at lave broen, og den kan give sig 50 centimeter, når den påvirkes af varme og kulde. Og så kostede det to menneskeliv at lave broen. Til sammenligning mistede seks mennesker livet under opførelsen af Storebæltsbroen. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Annonce

"En anden gang" er nu

Det blå-grønne bælt under os er noget, turister kommer langvejs for at holde ferie ved. For at dykke, fiske, svømme, sejle. Vi andre, der ser på det hver dag, tager det som en selvfølge. Selvfølgelig ligger bæltet her. Selvfølgelig er der marsvin, og selvfølgelig skal vi se det hele - en anden gang. Men nu er den "anden gang" kommet. Men 60 meter over havet kan du mærke storheden. Få et andet syn på sagen. Se din smukke ø lidt fra oven.

På solsiden går vi tilbage. Og nedad. Det mærkes ikke, at der fra toppen på broens midte og ned til starten af ruten på er et fald på ni meter, men lidt efter lidt forsvinder udsigten, og vi kan ikke længere se det blå bælt sno sig igennem fastlandet og øen.

Vi kravler ned ad den smalle trappe, og igen er vi nede blandt trækronerne og tilbage på jorden.

Når nu vi muligvis skal holde ferie i Danmark i år, skal vi så ikke gå på opdagelse i vores eget lokalområde? Gøre det, vi ellers aldrig får gjort. Alt det, der har fået lov at vente til "en anden god gang", ligger for vores fødder, og der er rigeligt at gå i gang med.

Store oplevelser er ikke langt væk, og selv om det sikkert er en uforglemmelig oplevelse at gå på Sydney Harbour Bridge eller at bridgeclimbe i Brisbane eller Auckland, så er turen på broen her mindst lige så mindeværdig. Den kan noget andet. For den er vores bro.

58 meter over havet kan du lige stikke skosnuderne ud og ellers kigge direkte ned i bæltet. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Margit Høj Hansen (i midten) og Gerda Hovmand ( til højre) er begge erfarne broguider med mere end 700 ture op på broen. Avisens udsendte fik lov at komme med op på toppen under kyndig vejledning. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Skulle man ansættes som brobisse i forrige århundrede, så skulle man ikke kun være en dygtig smed, man måtte heller ikke være højdeskræk. Derfor blev man til samtalen bedt om at gå en tur på de øverste spær på broen, vende om og gå tilbage - uden sikkerhedsudstyr på, for det brugte man ikke dengang. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Broen står mægtig og stærk i den grønne skov, og til højre er trappen, der fører gæsterne videre op på broen. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Udstyret er i orden, når man skal op i højderne. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Er man højdeskræk, er det her efter sigende den værstre del: Der, hvor man kan se ned på træerne under gangbroen. Her i 30 meters højde. Foto: Jonathan Møller Nielsen
En sæl ligger i overfladen og tager en slapper. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce