Annonce
Melfar Posten

Avisen inviterer dig til Føns. Den levende by i vandkanten

Tag med til Føns og se, hvad en landsby kan udrette med egne kræfter. Tag desuden med ud på en af de smukke vandreruter eller tag et smut ind i nogle af byens små specialbutikker. Avisen inviterer dig med til den levende landsby. Foto: Niels H.C. Martner
Annonce

Føns: En aktiv landsby kommer ikke af sig selv, og det ved de i Føns. Fyens Stiftstidende inviterer dig med til en levende landsby, der har taget sagen i egen hånd og har lavet en folder til turisterne, der guider dem ud på skønne vandreruter.

Her er der mulighed for at stoppe i nogle af de fine småbutikker, hvor du blandt andet kan smage på nyfanget og nyrøget fisk, handle strik- og broderigrej, spise is og pølser i strandkiosken eller prøve dig selv af hos søsporten. Torsdag den 25. juni åbner hele byen op, så læsere af Fyens Stiftstidende kan komme helt tæt på livet i Føns, komme ud og gå på de skønne ruter og få set nærmere på, hvad byen har at byde på.

Mellem klokken 16 og 19 vil lokale beboere stå klar på udvalgte steder på de tre vandreruter, der hver er omkring fire kilometer lange. Her vil de fortælle om seværdighederne på ruten, der tæller fugletårnet, fårefolden, søsporten, kirken, Springbakken og Strandkiosken. Der er gang i mange spændende projekter i Føns, så der er garanti for en spændende fortælling. Blandt andet om naturpleje, beskyttelse af stærene, fårelauget eller den gamle skole, der blev nedlagt, men nu fungerer som et aktivt borgerhus.

Desuden er der gårdsalg på Føns Gl. Skole fra Broendegården.

Avisen vil være til stede på Føns Gl. Skole mellem klokken 13 og 19, hvor alle er velkomne til at kigge forbi med en god historie, men læserarrangementet foregår som en slags "open by night" i Føns, hvor alle selv går på den rute, der passer dem bedst, og hvor man tager sig den tid til at kigge på byen, som man har behov for.

Der er fri adgang til arrangementet, men tilmelding er nødvendig, så vi er sikre på, at vi kan overholde myndighedernes regler og retningslinjer om forsamlingsforbud og afstand. Når du tilmelder dig, må du gerne, hvis du har mulighed for det, angive et ankomsttidspunkt, så vi kan sikre, at der ikke stimler for mange sammen på et sted. Og når du færdes rundt i Føns skal du selvfølgelig også være opmærksom på at holde afstand og på ikke at blive en del af en forsamling med mere end 50 personer på det samme sted.

Tilmelding via Sofie Ejlskov Hugger, souschef på redaktionen i Middelfart, på soehu@fyens.dk, og så er du med på listen til en fantastisk aften i Føns.

Vi glæder os til at se dig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra bib: Dejlige Danmark

Annonce