Annonce
Melfar Posten

Axel har været smed i 50 år på godt og ondt

Axel Hansen i sit værksted som blev genopbygget for 33 år siden. Foto: Emma-Sofie Toft
Smeden i Gamborg, Axel Hansen, blev færdigudlært smed for 50 år siden og havde derfor jubilæum i foråret i år. Det har været 50 år med nok at se til og med en noget dramatisk oplevelse.
Annonce

Gamborg: - Jeg har altid gerne villet være smed. Og så har jeg altid gerne villet handle også, fortæller Axel Hansen. Axel har aldrig boet eller været smed andre steder end i Gamborg.

Axel Hansen er født og opvokset i Gamborg, hvor hans far var smed. Axels far udlærte ham til smed, men et år senere døde hans far. Axels mor ejede derfor virksomheden indtil Axel og hans kone Elsebeth købte den i 1972.

- Ja, vi har egentlig haft godt at lave altid, fortæller Axel.

Axel arbejder både i private hjem med varme, vand og VVS, men også ved et par vandværker, hvor han reparerer vandrør. Udover det arbejder han også for nogle hoteller i Maribo, hvor han eksempelvis laver varmtvandsbeholdere, så gæsterne kan få et varmt bad.

Han fortæller, at han har kunnet mærke meget tydeligt, at tiderne har ændret sig meget. Tidligere har de arbejdet meget med jern til landbrugsmaskiner, men behovet for det er faldet kraftigt, så det har der ikke været forretning i i mange år.

Udover at være smed handler Axel også med plæneklippere. Elsebeth og Axel tog nemlig for 20 år siden på messe i Tyskland, hvor de indkøbte deres første Ferrari-plæneklippere. Nogle år tidligere havde de startet på at handle med Atco plæneklippere. Dermed var det dobbelt jubilæum i år med 50 år som smedemester og 20 år med at handle med Ferrari plæneklippere.

Annonce

En buldren i huset

Men de gode 50 år som smed har ikke været helt uden forhindringer. En tidlig morgen i februar 1987 vågnede Axel ved at det buldrede i huset.

- Jeg var sikker på, at det bare var varmeanlægget, der kogte, fortæller han.

Men da han kom ud for at fikse det ved det lager og værksted, som engang havde været hans fars, mødte han det, der må være mange menneskers værste mareridt.

- Da jeg så får åbnet døren ud til værkstedet er der store flammer, og jeg skyndte mig ind og tog telefonen for at ringe til brandvæsenet, fortæller han.

- Lige pludselig slog de taget i stykker på den ene side af stuehuset, fortæller han.

Smeden i Gamborg har altid haft nok at lave, selv om han kan mærke, at tiderne har ændret sig. Foto: Emma-Sofie Toft

- For der brændte det også, og så kunne de komme op på loftet og få det slukket.

Axel og Elsebeth var nødt til at rydde noget af stueetagen for ting så det ikke blev vandskadet. Men hvilke tanker går så gennem ens hoved i sådan en forfærdelig situation?

For Axels vedkommende var der ikke så mange tanker.

- Jeg tror egentlig ikke at lige mens det står på, at man når at tænke så meget. Der gør du bare, hvad der er nødvendigt for, at det ikke bliver værre, fortæller han.

Flammerne, efter at have slugt en del af værkstedet og noget af stuehusets 1. sal, blev slukket inden middag. Han fortæller at han, inden branden udviklede sig, hurtigt fik børnene og Elsebeth ud af huset. Børnene blev passet hele dagen ved naboen.

Annonce

Under mistanke

Axel fortæller også, at han efterfølgende tilfældigt traf en politibetjent, der fortalte, at Axel havde været mistænkt for at have antændt værkstedet selv.

Båndet med Axels opkald var blevet afspillet igen og igen for at politiet kunne høre noget på stemmen, der kunne afsløre, om det var ham, der havde sat ild til værkstedet.

De havde nemlig haft sager, hvor personer har gjort det for at få erstatning og fornyet deres sted.

- Jeg vidste jo godt, at det ikke var mig, så de kan jo lytte og de kan gøre og de kan spørge lige så meget de vil, fortæller Axel.

- Vi fandt aldrig ud af, hvad der havde antændt det, men det var nok vores fyr. Vi havde sådan et spildoliefyr ved værkstedet, fortæller han.

Heldigvis dækkede forsikringen alle skader, så de begyndte allerede at bygge det nye værksted i april samme år og var færdige cirka fem måneder efter i september.

Annonce

Nok at lave

Selvom der har været områder af deres forretning, som landbruget i Gamborg, de har været nødt til at lukke ned, har de altid fundet ud af noget at lave og arbejde med.

Der er stadig nok at lave, men ifølge Axel er der forskellige meninger om hvor meget han arbejder nu.

- Det kommer nok an på hvem du spørger, siger han med et grin.

- Vi er tit oppe og kan være i gang, når klokken er 7, for der er jo altid et eller andet jeg går og roder med. Men det er jo ikke det hele jeg kan få penge for, fortæller Axel med et smil.

Axel blev fejret af venner, familie og naboer på Park Hotel i foråret. Selvfølgelig med forbehold for corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Annonce