Annonce
Melfar Posten

Bagværk, bøger og bagedyst

¨bagedystvindere, bøger. Foto: Maria Guldager Rasmussen
På lørdag er det finaletid i Den Store Bagedyst på DR1. I den anledning har Tip fra Bib været på hylderne med kogebøger og fundet udgivelser fra programmets tidligere vindere frem.

Tip fra Bib: Juletid er bagetid, og hvis du mangler inspiration til julens bagværk, kan du låne mange lækre jule-bage-bøger på biblioteket, der kan lede dig i retning af dette års kulinariske tiltag.

Og ellers er der jo altid DR’s seermagnet ’Den store bagedyst’ at ty til. Programmet har været sendt i Danmark i 10 år, og nogle af vinderne af konkurrencen har efterfølgende udgivet spændende bagebøger.

Tip fra Bib sætter denne gang – naturligvis i anledning af julen som den største bage-højtid – spot på fire af de dygtige amatørbagere, som gennem tiden har kunnet løfte trofæet og kalde sig vinder af ’Den store bagedyst’. Og vi begynder selvfølgelig med en julebagebog.

Annonce

Julebag af Annemette Voss

Annemette Voss vandt ’Den store bagedyst’ i 2013, hvor hun især gjorde sig bemærket via sin udsøgte sans for æstetik. Når det kommer til netop julebag, mener Tip fra Bib nu ikke, at det behøver at være helt så stringent og akkurat, og selvom Annemettes julebage-bog er meget smuk og indbydende, kan det godt være, at dine vaniljekranse og peberkager ikke kommer til at se helt ens ud.

Men opskrifterne i bogen er både nemme og velsmagende, så dem kan du sagtens kaste dig over. Bogen har opskrifter på både klassisk og moderne julebag samt bagværk til nytår, så hvis du kun skal bruge én bagebog resten af året, må det være denne.

(Og så kan du jo altid gå på biblioteket og låne en bog om slankekure efter nytår. Hver ting til sin tid – som man siger.)

Annonce

Nanas kageri af Nana Frolov Christensen

’Den store bagedyst’ blev sendt første gang i 2012, og dengang var det Nana Frolov Christensen, der vandt. Hun udgav året efter bogen ’Nanas kageri’, hvori hun præsenterer sine bedste opskrifter på diverse former for kager. Her er både lagkager, cupcakes og dessertkager, og så slår Nana også et slag for de lidt sundere kager, hvor bl.a. tofu, kikærter og avokado spiller en rolle.

Annonce

Kagetid! af Liv Martine

I 2015 vandt Liv Martine ’Den store bagedyst’, og hun har siden udgivet et væld af både smukke, sjove og kreative bagebøger sammen med sin faste makker, illustrator Simone Thorup Eriksen.

I denne skønne, feminine bagebog finder du opskrifter på klassisk bagværk som fx brunsviger, muffins og hindbærsnitter, men når disse har været igennem Liv og Simones univers, får de altid lige et sjovt twist med på vejen. Der er mange fine tips til, hvordan man kan pynte kagerne, og så får man også vejledning i, hvordan man kan lave fine papirs-ting, der enten kan bruges som emballage eller som kagepynt.

Annonce

Kogekunst af Frederikke Legaard

Denne smukke bage- og kogebog er lavet af bagedyst-vinderen i 2019, Frederikke Legaard, hvis kunstneriske tilgang til bagningen bragte hende helt til tops i konkurrencen.

Frederikke har sin helt egen tilgang til bagning og madlavning, og hendes sans for kunst sniger sig ind allevegne. ’Kogekunst’ er hendes første bog, som netop er udkommet her efteråret, og den indeholder opskrifter fra både det søde og det salte køkken.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Blomster-søstre udvider åbningstiden: Her er døren åben om natten

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Pengene strømmer ind til Anna Pippi, der drømmer om at kunne gå: - Vi er helt på røven over opbakningen

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra Bib: Bibliotekarens anbefalinger til gode julefilm

Melfar Posten

- Vi har fundet en fremragende placering: Ny tankstation med vaskehal på vej tæt på motorvejsafkørsel

Melfar Posten

21-årige Julie slår dørene op for ny webshop: - Jeg har styles til enhver alder og kropstype

Melfar Posten

Vil styrke havmiljøet: Nationalpark i Lillebælt - slut med at trawle i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt

Melfar Posten

Nu tændes tusind julelys: Julekoncert med Middelfart Gospel Choir

Melfar Posten

Til julemarked på Munkegården: - Vi er i 'good standing' i Brenderup, og det skal vi værne om

Melfar Posten

Vind flotte præmier i avisens julekonkurrence: Bor du i Nordvestfyns flottest pyntede julehus?

Melfar Posten

Frede troede, det var konen, der skulle have gæster: Årets vinder af Handicapprisen overrasket i døren

Melfar Posten

Endelig konstituering på plads: 18-årig med kanonvalg bliver næstforkvinde i udvalg

Melfar Posten

Slangerne Daim og Marabou søger nye hjem: - Vi plejer ikke at have problemer med at komme af med dem

Melfar Posten

På hest eller gåben: Kom til juleoptog gennem Gelsted

Melfar Posten

Har du billeder af Gelsted Station?

Melfar Posten

Æbleskiver, gran og nisser i lange baner: Middelfart Juleby slog dørene op

Melfar Posten

Det nye ældreråd har konstitueret sig: Stemmeslugere tager formandsposterne

Melfar Posten

Fynske Bank sender donation til Middelfart: Nye dragter til alle klubbens konkurrencesvømmere

Melfar Posten

Birte blev ringet op af en overbevisende ''politimand'': - Sent gik det op for mig, at der var noget galt

Melfar Posten

Indtager en fræk førsteplads: Kinky kalender storhitter i Middelfart

Melfar Posten

Frem med lyskæderne og kameraet: Melfar Posten kårer kommunens flotteste julehus

Melfar Posten

Malermester Prytz droppede skolebøgerne til fordel for pensler og præcision: - Det er fedt at skulle stå for sine egne ting nu

Melfar Posten

Mød Maria - den nye lokalredaktør i Middelfart: - Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle takke ja

Melfar Posten

Bagværk, bøger og bagedyst

Annonce