Annonce
Melfar Posten

Barnebarn lavede model af Erling og Kirstens nedbrændte gård: - Jeg var ved at falde bagover

Erling Justesen (tv.) og hans kone Kirsten Justesens hus gennem 50 år brændte ned ved en skorstensbrand i 2018. Nu har sønnen René og sønnesønnen William (th.) lavet en model af bindingsværkshuset. Foto: Ludvig Dittmann
I 2018 kunne Erling og Kirsten Justesen med tårer i øjnene se deres hjem gennem 50 år blive til aske. De har fået bygget et nyt hus på samme grund i Brenderup, og denne jul kom barn og barnebarn forbi med en særlig gave, der kan vække minder.
Annonce

Brenderup: På bordet i stuen i Erling og Kirsten Justesens nybyggede hus i Brenderup står en model af et hus. Rødt bindingsværk, stråtækt tag og grønne træer. Bygget af pappet fra en Bauhaus-flyttekasse og senere malet.

Det er ægteparrets søn René Justesen og barnebarnet William, der står bag modellen af Poppelhuset, som var navnet på gården, der brændte ned for to år siden.

Den nat gik et helt liv op i røg. Flammerne fortærede Poppelhuset og alt, det indeholdt. Fotoalbummer, genstande samlet gennem et helt liv. De rum, der var kulissen for 50 års oplevelser. Familiefester, spejderforsamlinger, somre med børnebørnene og dagligdag.

Så da familiens yngre generationer kort før jul troppede op med modellen af det gamle hus, varmede det for Erling og Kirsten.

- Jeg var ved at falde bagover, for den (modellen, red.) var simpelthen så flot. Og jeg finder stadig detaljer, som de har fået med, siger Erling Justesen.

Annonce

Var fyldt med minder

Erling og Kirsten flyttede ind i Poppelhuset tilbage i slutningen af 60'erne. De købte det for 30.000 kroner. Siden har Kirsten plantet stribevis af træer, så landstedet, der på gamle sort-hvid-fotografier ses ensomt knejsende mellem flade marker, i 2018 var omkranset af skov.

Efter det brændte, flyttede Erling og Kirsten ind ved et vennepar og boede der i et år, mens de slikkede sårene, og der blev bygget et nyt hus på grunden. Det nye hus er Erling glad for.

Modellen af Poppelhuset er bygget op om et skelet af pap. Finishen har Erling og Kirstens barnebarn stået for. Foto: Ludvig Dittmann

- Jeg har det pragtfuldt. For der er hverken varmeproblemer eller noget. Og vi skal ikke male noget og ikke tænke på stråtaget, men Kirsten savner ånden i det gamle hus, siger han.

- Det var fyldt med gamle minder fra slægten. Det er det, jeg savner, siger Kirsten.

- Jeg gik tur i det i tankerne. Sådan fra det ene rum til det andet. Så på alle de ting, der var brændt, siger hun.

Hun kan godt glæde sig over det nye hus. Men på trods af, at det målt på kvadratmeter er mindre end Poppelhuset, føles det stort, fortæller Kirsten.

Annonce

Detaljerne er med

Poppelhuset havde også en helt særlig plads i sønnen Renés liv. Særligt de senere år, hvor han har kunnet tage sin kone og børn med.

- For alle os børn og børnebørn har det været som at miste et familiemedlem. Fordi vi har haft så mange oplevelser her sammen, siger han.

Det var hans idé at bygge en model af Poppelhuset. Han konfererede med sin søn William, der har en kreativ åre. Han var med på idéen. I deres eget hjem syd for Herning rykkede de et havebord ind i deres hus og begyndte at bygge. Skelettet af pap, facader af karton. De små træbjælker øverst på taget er hugget af en overleven egetræslægte fra det nedbrændte hus.


For mig var det lidt et helende projekt at få lov til at bygge Poppelhuset igen, for det har haft kæmpe betydning for min barndom.

William Justesen, barnebarn


René stod for de tekniske dele. Højde- og længdemål. William stod for detaljerne. For eksempel lampen ude i haven, som Erling og Kirsten blev ringforlovet under i sin tid. Den blå hoveddør og holderen til vandslangen, som stadig står ude ved havebassinet den dag i dag.

De to modelbyggere vurderer, at de over et par måneder har brugt mellem 50 og 60 timer på at lave miniaturehuset.

Annonce

Et helende projekt

For William har det også været en god oplevelse at genbesøge Poppelhuset ved at bygge det op som model.

- For mig var det lidt et helende projekt at få lov til at bygge Poppelhuset igen, for det har haft kæmpe betydning for min barndom, siger han og husker Poppelhuset som en konstant i hans liv, eftersom hans egen familie flyttede en del rundt.

- Det var et eventyr at være her, for grunden er så stor, og der var alle mulige afkroge, man kunne genopdage. Det var et eventyrligt sted for en lille dreng, siger William.

Nu kan Erling og Kirsten så besøge deres gamle hus, når det skal være. De har fundet en plads til modellen oppe på førstesalen i det nye hus. I et hjørne, så det ikke ved et uheld skulle ryge på gulvet, når der er legende børn i hjemmet.

Denne gang må der ikke ske Poppelhuset noget, understreger Erling Justesen. Det skal i stedet betragtes i ny og næ. Og bringe minder om en god tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Melfar Posten

Peders ødelagte skraldepose startede stor diskussion: Der har været noget galt med poserne - og nu forklarer kommunen sig

Melfar Posten

Borgerne hører lige nu til den sidste gruppe: Middelfart gør klar til at kunne vaccinere på bosteder før end ventet

Annonce