Annonce
Melfar Posten

Blomster-søstre udvider åbningstiden: Her er døren åben om natten

Med det gamle tobaksskab kan der lukkes af til den del af butikken, der huser renseriet, mens den andel del - den med blomsterne - forbliver åben. Søstrene Mette og Trine Bramsen stoler på, at det vil fungere uden tyverier. Det er i hvert fald deres erfaring med de varer, der står ude foran butikken. Foto: Mia Harm Madsen
Hvis man får brug for en buket blomster midt om natten, kan man få den i Ejby. Bramsen Blomster & Rens udvider servicen med selvbetjening efter lukketid.

Ejby: Først var det vinmanden. Nu er det Bramsen Blomster & Rens. I Ejby stoler man på hinanden, og det har vist sig at fungere helt fint. For nylig åbnede Bramsen-søstrene en ny mulighed for de lokale handlende. Nu er der nemlig døgnåbent i blomsterbutikken - præcis som der er i Vin & Vins selvbetjeningsbutik i byen.

Søstrene Trine og Mette Bramsen, der åbnede butikken for et år siden, kunne mærke, at der var et behov for at kunne købe blomster og gavekurve uden for normal åbningstid, og da de så fik det gamle tobaksskab fra Dagli' Brugsen i Brenderup, gik det hele op i en højere enhed.

Nu kan de nemlig lukke ned for renseri-afdelingen i butikken og lade blomsterdelen stå åben, så handlende kan komme, når det passer dem bedst.

Annonce

- Gården har været åben hele tiden, og der er ikke blevet taget noget som helst. Vi har tænkt, at hvis vi viser tillid, viser andre det også til os, siger Mette Bramsen om forretningsmodellen.

Giver frihed

Når butikken lukker klokken 17, vil døren forblive åben.

- Det er grænseoverskridende at gå fra en åben butik, siger Trine Bramsen, der dog bor i samme bygning og altid er lige i nærheden, hvis der skulle blive brug for det.

- Der er altid nogle, der kommer efter lukketid, og dem har jeg betjent alligevel, så det giver mig noget frihed, at der nu er åbent med selvbetjening, siger Trine Bramsen.

Bramsen Blomster & Rens har hele tiden haft varer i gården foran butikken. Nu udvider søstrene tilidskonceptet og lader butikken stå åben hele natten. Foto: Mia Harm Madsen

Der er videoovervågning i butikken, og i portens ene ende er der et lille rør til kontanter og et Mobilepay-nummer.

- Vi har haft det i to uger nu, og vi kan se, at det mest er fredag og lørdag aften, at der er nogle, der kommer tanke om, at de mangler en buket blomster eller en gavekurv. Men det forpligter også til, at der skal være pænt, når vi går hjem. Andre gange har vi måske ladet lidt rod stå til dagen efter, men det kan vi ikke mere, siger Mette Bramsen.

Nu er butikken åben døgnet rundt, og mellem klokken 17:00 og 08:00 er der høflig selvbetjening.

Skal man benytte sig af renseriet, skal man stadig komme i den almindelige åbningstid.

Trine ( t.v.) og Mette Bramsen åbnede den kombinerede blomster- og renseributik for et år siden, Siden de slog dørene op, har der været efterspørgsel på deres service. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce