Annonce
Melfar Posten

Bookinger både til jul og nytår: Så mange bestilte overnatninger i nordvestfynske sheltere i 2020

Et af de nye arkitekttegnede sheltere ved Føns Vig. Pladsen har to sheltere, bålsted og et multtoilet. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Knap 3000 personer har booket kommunens sheltere, siden flere af dem blev indviet i juni 2020.
Annonce

Nordvestfyn: Der er vist ingen tvivl om, at mange danskere har fundet eller genfundet glæden ved at være i naturen i løbet af coronaåret 2020.

Særligt blev sommeren for en dels vedkommende nydt inden for landets grænser, hvor Naturstyrelsen reagerede ved at tillade fri teltning i endnu flere af de danske skove. Her i Middelfart Kommune udartede det sig så heldigt, at man halvvejs inde i juni kunne slå dørene op til hele fem nye shelterpladser langs kommunens kyster - de såkaldte blå støttepunkter.

Og et halvt år senere, er det tydeligt, at der har været efterspørgsel på shelterpladserne. Særligt i sommermånederne, men også sidenhen. Det viser tal fra Middelfart Kommune.

Fra juni til og med december har 2744 personer bestilt en eller flere overnatninger i de kommunale sheltere, der kræver booking. Det vil sige Strib Nordstrand, Føns Vig, Båring Vig, Søbadet og Svinø.

Shelterpladsen ved Søbadet, som i modsætningen til de blå støttepunkter ikke er ny, har huset  1285 af de personer, der har booket i løbet af det halve år.

Annonce

Booket til jul og nytår

Tallene viser, at juli og august var de måneder med flest bookinger. Her bestilte henholdsvis 914 og 777 personer overnatninger. Men måske lidt overraskende trodsede over 150 personer vind og vejr og bookede overnatninger hver måned til og med december. Kent Kobberø fra Middelfart Kommunes natur- og miljøforvaltning kan tilmed oplyse, at der er registreret bestillinger på sheltere både 24. december og 31. december.


Tilbuddet skal jo også kendes, så det kan kun gå fremad med det antal bookinger, er min vurdering.

Morten Weiss-Pedersen (K), udvalgsformand


Det tværkommunale projekt Blå Støttepunkter, der har ført til opførelsen af fem kystnære shelterpladser i Middelfart Kommune, som efter al sandsynlighed for følgeskab af endnu to shelterpladser i sommeren 2021, viser dermed gode tegn. Det mener formand for miljø- og Energiudvalget Morten Weis-Pedersen (K).

- Det viser, at det var en rigtig god investering, siger han.

Selvom 2020 sandsynligvis har skubbet lidt ekstra til interessen for udeliv, mener han ikke, at potentialet endnu er nået.

- Uden sammenligningsgrundlag synes jeg, det viser, der er stor interesse for det. Tilbuddet skal jo også kendes, så det kan kun gå fremad med det antal bookinger, er min vurdering, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce