Middelfart: Kreaværk i Middelfart har før haft besøg af broderisten Trine Runge, og nu gæster den bramfri broderist igen det kreative værksted i Middelfarts midtby.
Trine Runge vokser stadig i popularitet qua sin lune og lumre ligefremmethed. Hun er skrap med en nål og tråd, og hun går ikke af vejen for at kombinere bajere og broderi, når deltagerne sammen skal stikke i utakt. Broderisten introducerer denne gang deltagerne til, hvordan man kan upcycle og reparere små huller i tøj med korssting. Tilmeld og glæd dig til en underholdende og lærerig aften.
Arrangementet afholdes den 5. maj. Det foregår i Kreaværk på Algade 63 klokken 18:30.
Man kan tilmelde sig på Kreaværk.dk eller ringe på 61622707.