Annonce
Melfar Posten

Broens vogtere: Makkerparret Morten og Tom passer på Lillebælts midaldrende kæmpe

Arbejdet med at vedligeholde Den Ny Lillebæltsbro har Tom Hansen (tv) og Morten Hansen (th) haft i henholdsvis 17 og 25 år. I 2018 fik de også ansvaret for vedligeholdet af Farøbroerne. Foto: Sofie Secher Karlsen
De har arbejdet side om side så længe, at de ikke længere behøver tale sammen, når de kravler rundt i kassen under broen, og mails underskriver de bare "M+T". Makkerparret Morten Andersen og Tom Hansen har i fællesskab vedligeholdt Den Ny Lillebæltsbro, siden sidstnævnte kom til for 17 år siden.
Annonce

Lillebælt: En lampe lyser rødt på bro-figuren, der hænger på endevæggen i kontoret. Lampen fortæller, at der er bøvl med plc-anlægget på Den Ny Lillebæltsbro. Det er det anlæg, der sørger for, at alle broens lanterner og projektører snakker sammen. Egentlig skulle problemet løses i dag, men i stedet har Morten Andersen og Tom Hansen klemt en aftale med en journalist ind. For om lidt fylder deres bro 50 år, og selv om de giver fødselaren opmærksomhed hver eneste dag, har de indvilget i at give den et ekstra skud i den fornemme anledning. Mailen med bekræftelsen af aftalen har de to bare underskrevet "Mvh M+T", helt som de plejer, lyder forklaringen.

Måske er det malerholdet, der siden sommer har været i gang på broen, der har pillet ved et eller andet, så lampen nu lyser rødt i stedet for grønt som de andre, mener Morten Andersen.

- Det må vi se på i morgen, siger han og kommer i tanke om, at det først kan blive i overmorgen, for i morgen står der revneforsejling af asfalten på programmet.

Morten Andersen er 57 år og har været ansat til at vedligeholde Den Ny Lillebæltsbro siden 1995. I 2003 kom makkeren, den nu 49-årige Tom Hansen, til, og sammen har de to i 17 år hver dag passet og plejet broen, som dagligt leder 80.000 biler over Lillebælt. Og det kræver mere arbejde, end man måske lige skulle tro, for sådan en midaldrende sag vedligeholder bestemt ikke sig selv.

Annonce

Dilationsfuger og årslister

Det er i den sammenhæng vigtigt at nævne, at selvom broen har både et års- og et månedsprogram med ting, der skal tjekkes og fikses, så har den det stadigvæk godt med sine snart 50 år på bagen. Med den rette vedligeholdelse kan broen snildt leve i 50 år mere, er Morten Andersen og Tom Hansen enige om. Og den vedligeholdelse har de to helt styr på, naturligvis.

Tom Hansen finder de to lister frem. Årslisten er fyldt med krydser, som forklarer, hvad der skal efterses og hvornår. Det samme er månedslisten, hvor nogle af krydserne får lov at flytte med til næste måned. For meningmand giver størstedelen ikke ret meget mening.

- Det er svært at fortælle om broen, for vi tænker ikke så meget over det. Det er bare et arbejde ligesom alt andet. Problemet er at forklare udenforstående om det. Dilationsfuger - det er en selvfølge for os, hvad det er. Det er svært at fortælle folk, hvad det egentlig er, vi laver. Mange tror, vi mest står ude i hovedtårnet og kigger ud over det hele, men vi er næsten kun deroppe, når vi sætter juletræet op og piller det ned igen, forklarer han.

Makkerparrets yngste fortsætter sin forklaring og fortæller, at dilationsfugerne er dem, der siger "wreeen", når man kører over dem i bil. Det er ret væsentligt, at de fungerer ordenligt og ikke bliver revet fra hinanden, for så ender man med et ordentligt hul i vejen. Fugerne er lavet, så de kan bevæge sig, alt efter hvor meget tryk, der er på broen, og om det er sommer eller vinter, siger Tom Hansen.

Fire gange om året drager makkerparret på "pæretur". De fylder taskerne med lysstofrør og så er det ellers bare med at komme afsted og skifte ud.

Som regel er Tom Hansen (forrest) og Morten Andersen (bagerst) en tur på broen to gange om dagen - resten kan de klare fra kontoret i Middelfart, hvor de kan følge med i alt fra trafik til affugtningsanlæg og lys via computerskærme. Foto: Sofie Secher Karlsen

Der er efterhånden ikke den del af broplejen, Morten Andersen og Tom Hansen ikke har styr på. Faktisk ikke rigtig noget, hvis de skal være helt ærlige. Øjne og ører er de vigtigste redskaber, for når man har været på broen i tre-fire år, begynder man at kunne høre, når broen fejler noget. Når noget ikke er, som det plejer.

- Det første stykke tid, da jeg var på broen, knagede det af h til, når vi gik inde i brokassen. Morten fortalte, at når det siger sådan, så er det autoværnet, den er gal med, fortæller Tom Hansen.

Annonce

Langt fra et ældrevenligt job

Morten Andersen og Tom Hansen har været på arbejde siden klokken syv i morges, og de har allerede været en tur ude på broen for at se, om alt er, som det skal være. I dag var det særlig vigtigt, fordi makkerparret har brugt de seneste ti dage på Farøbroerne. Dem har de også haft ansvaret for siden 2018, men hovedsædet er i Middelfart, hvor de på computerskærme kan følge med i, hvad der sker på og inde i alle broerne på samme tid.

I takt med årene, der er gået, er jobbet med at vedligeholde den snart 50 år gamle bro blevet lettere. Lettere forstået på den måde, at Morten Andersen og Tom Hansen ad flere omgange har opfundet værktøj, når de har stået og manglet det. Det gælder eksempelvis kosteskaftet med bakspejlet monteret forenden. Det bruger de, når undersiden af kablerne på toppen af broen skal tjekkes for rust, for det er ikke nemt at se, når man kravler rundt i over 100 meters højde.

Men det er stadig langt fra et ældrevenligt job, som de to formulerer det.

- Man kan ikke blive ved derude, til man er rigtig gammel, for broen er bare ikke lavet til at blive serviceret. Hvis du skal ind og gå inde i brokassen (under broen, red.), skal du for hver tredje meter løfte benet så højt her, siger Morten Andersen og viser en afstand mellem sine hænder på en halv meters penge.

- Og så skal du også lige huske at bøje hovedet, for man kan ikke gå oprejst derinde.


Det første stykke tid, da jeg var på broen, knagede det af h til, når vi gik inde i brokassen. Morten fortalte, at når det siger sådan, så er det autoværnet, den er gal med

Tom Hansen


Annonce

Sikre på hinanden

Og det leder hen på en snak om, hvad der egentlig skal ske, når tomandsholdets ældste skal videre på pension. Snakken er ikke lang, for det er ikke noget, Morten Andersen og Tom Hansen taler specielt meget om.

- Men den kommer jo - en dag, konstaterer Morten Andersen tørt.

Og det er egentlig ikke så meget, makkerparret behøver tale sammen i løbet af en almindelig arbejdsdag. De er stort set enige om, hvordan tingene skal gøres. Også det er de enige om.

- Det kommer helt tilbage fra dengang, vi lavede afspærringer. Når vi kørte ud og skulle dirigere de mange biler frem og tilbage på broen, var vi sgu nødt til at være sikre på hinanden. Sikre på, at det, Tom skulle, det gjorde han og ikke andet. For ellers kunne det hurtigt blive farligt - rigtig farligt endda, forklarer Morten Andersen.

Den farligste del af jobbet er ikke, når de to klatrer rundt 120 meter oppe i kablerne, men når de parkerer bilen i broens nødspor. To gange er makkerparrets arbejdsbil blevet påkørt. Senest for to år siden, hvor hele den ene side blev skraldet op - heldigvis uden dem i bilen.

-  Vi fik en genial idé for nogle år siden. Der holdt sådan en gammel målebil herovre - en Mercedes Sprinter - hvor man kunne gå fra førehuset, om i kassen og så lukke sidedøren op. Så kunne vi stå ud i samme side, som nødsporet var. Vejdirektoratet syntes også, det var en rigtig god idé, vi havde fået, så de købte 50 biler til dem selv, men de glemte at købe en til os. Vi fik ikke en, før der var gået et par år, fortæller Morten Andersen.

Kosteskaftet med bakspejlet monteret forenden bruger Morten Andersen og Tom Hansen, når undersiden af kablerne på toppen af broen skal tjekkes for rust, for det er ikke nemt at se, når man kravler rundt i over 100 meters højde. Foto: Sofie Secher Karlsen

Og så var der dengang for år tilbage, da Morten Andersen og Tom Hansen placerede et løbehjul nede i brokassen af ren nysgerrighed.

- Ja, jeg tror stadig, vi har det til at hænge dernede, griner sidstnævnte og makkeren giver sig til at fortælle:

- Dem der siger, broen er en fast forbindelse, de har ikke forstået det rigtigt. Det er det ikke. Den bevæger sig hele tiden. Så vi prøvede at sætte et løbehjul på den nede i kassen i et år for nogle år siden. Det kørte over 41 kilometer på det år, for broen står hele tiden og kører frem og tilbage. Der er ikke noget at sige til, at der bliver noget slitage.

Igen er det dilationsfugerne, der er tale om. Dem, der siger "wreen", når man kører over dem, bevæger sig en hel del mere, end man måske lige går og tror.

Annonce

Hurra for fødselaren

Foruden års- og månedslisten har Morten Andersen og Tom Andersen en tredje liste med mindre ting, som skal laves, når tiden er til det. Den bliver kun længere, og de to er kommet en anelse bagud efter de ti dage på Farøbroerne og en eftermiddag med en journalist i frokoststuen. Men de skal nok nå dertil, for som de siger, så er broen deres, og de skal nok passe godt på den.

Tom Hansen mener næsten, at han og makkeren ejer broen, fordi de har haft deres daglige gang på den i så mange år. Han sammenligner sit forhold til den med det, en skipper har med sit skib. Det giver Morten Andersen ham ikke direkte ret i, men hans tavshed fortæller, at det måske heller ikke er helt forkert.

Da Den Ny Lillebæltsbro fyldte 25 år for netop 25 år siden, var Morten Andersen med. Han husker, at en del af broen blev spærret af, så danskerne kunne komme op og fejre fødselaren på nært hold. Og han husker de kæmpestore flag, der skulle placeres på toppen af broen. De flag er nu endt på Middelfart Museum, og flagstængerne er savet i stykker. Så hvordan broens 50 års fødselsdag skal fejres 21. oktober, ved han ikke.

- Men vi råber da nok et hurra for den, konstaterer han.

Blå bog

Morten Andersen er 57 år og er oprindeligt uddannet smed. Han bor i Ejby og havde aldrig arbejdet med broer, da han fik jobbet på Den Ny Lillebæltsbro i 1995 foran 41 andre ansøgere.

Tom Hansen er 49 år og uddannet tømrer, men arbejdede inden ansættelsen på Den Ny Lillebæltsbro med asfalt. Jobbet på broen fik han i 2003. Han bor i Vejle.

Lige nu står der NCC på Morten Andersen og Tom Hansens arbejdstøj, men det varer ikke længe, før bogstaverne igen skal skiftes ud - denne gang til Arkil A/S, som har købt NCC's vejservice-aktiviteter.

I 2018 fik Morten Andersen og Tom Hansen også Farøbroerne, der forbinder Sjælland og Falster, under deres vinger. Opgaverne på broerne er ikke lige så store og omfattende som på Lillebæltsbroen, og makkerparret overvåger den fra kontoret på Stensgårdvej i Middelfart.

Den Ny Lillebæltsbro hører under Vejdirektoratet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Forfatteraften med Iben Mondrup

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce