Annonce
Melfar Posten

Butikschef åbner by butik i Brenderup, men han er snart fortid: - Jeg er bare glad for at kunne aflevere en toptunet butik

Der var gang i kasseapparaterne fredag morgen, da Coop 365 slog dørene op i lokalerne, der førhen husede Fakta. Foto: Michael Patrick Larsen
Fredag åbnede butikschef Troels Holmegaard sin nye Coop 365-butik i Brenderup til stor glæde for både de ansatte og kunderne. Dog er butikschefen snart fortid i landsbyen, da et andet job kalder.

Brenderup: Grøn er håbets farve - og lige netop grøn er den dominerende farve hos Coop 365, der fredag morgen åbnede dørene op i Brenderup for første gang.

Her var det butikschef Troels Holmegaard, der sammen med sine ansatte tog imod de nysgerrige kunder, der blev mødt af et noget andet udtryk, end de var vant til, da butikken var en Fakta.

- Jeg synes, vi har fået bygget den nye butik op rigtig fint. Det virker til, at kunderne tager godt imod det og er glade for, at vi har skabt den her lækre butik, fortæller Troels Holmegaard.

Annonce

- Der var kø fra halv syv, og vi åbnede klokken syv. Der var omkring 30 mennesker i kø, og det er udmærket af en lille landbutik, siger butikschef, der bød på kaffe, kringle og morgenbrød til de morgenfriske.

Butikschef stopper

Det er dog ikke længe, butikschefen er med på rejsen, da han efter nytår overtager tøjlerne i en anden butik.

- Jeg starter 1. januar i en konkurrerende kæde – i Løvbjerg i Tarup Centeret. Jeg har været i dialog med Løvbjerg i et stykke tid, og så er vi nået til enighed. I forhold til den karriere, jeg gerne vil have, passer det job rigtig godt, siger Troels Holmegaard.

Hvordan har optakten til åbningen været, nu hvor du ikke skal være butikschef alligevel? Har det fyldt noget?

- Nej, jeg løser de opgaver, jeg har aftalt, at jeg løser. Derfor har det ikke haft noget at sige. Den har fået fuld smæk dag og nat for at komme i mål med det her. Jeg løber ikke fra de aftaler, jeg laver med mennesker.

Troels Holmegaard er snart fortid i den grønne Coop 365-trøje. Foto: Michael Patrick Larsen

- Jeg er bare glad for at kunne aflevere en toptunet butik, der bare står klar og nogle ansatte, der er motiverede og glade, siger butikschefen og understreger, at der ingen sure miner har været omkring hans opsigelse.

Kristine Kristensen fra lokalområdet var troppet op for at se den nye butik an. Og hun var begejstret for det nye koncept.

- Det ser lidt friskere ud. Det er pænt, og der er en masse træ og grønne farver. Det ser mindre discount-agtigt ud end før, og det er hyggeligt at komme herind, fortæller kunden.

Udover de nye farver og skilte kan kunderne se frem til at finde 1000 nye varenumre.

Håbet er at få butikkens omsætning skudt op på omkring 35 millioner årligt, ligesom det lykkedes med Coop 365-butikken, der åbnede i Gelsted tilbage i juli. Det er fortsat uklart, hvem der overtager titlen som butikschef i Brenderups nye discountsupermarked.

Coop 365 åbnede i Brenderup


Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce