Annonce
Melfar Posten

Del måltidet op

Rigtig mange springer et måltid over hver dag eller en gang imellem. Det kan være af vane, det kan være af nød, fordi man ikke lige nåede det i morgenens travlhed, eller det kan være, at man bare ikke er sulten.
Annonce
Annonce

Energibehov og måltider

Der er ingen forbud og regler ift. antal måltider dagligt, men derimod anbefalinger.

Det vil altid være individuelt, hvad man har behov for ift. antallet af måltider, især mellemmåltider, og det kan variere fra dag til dag.

Vi skal have et vist antal kalorier dagligt for at holde vægten, øge i vægt eller tabe i vægt. Energibehovet er forskelligt fra person til person og afhænger af køn, alder, kropssammensætning (muskler og fedt) og hvor aktiv man er.

Annonce

En passende størrelse

Passende portionsstørrelser bidrager til at bevare en sund vægt. Baseret på de antal kalorier, man har behov for, uanset et ønske om vægtvedligehold, vægttab eller vægtøgning, ser en anbefalet måltidsfordeling således ud:

  • Morgen: 20-25 %
  • Formiddag: 5-10 %
  • Middag: 25-35 %
  • Eftermiddag: 5-10%
  • Aften: 25-35%
  • Sen aften: 5-10%

Uanset kaloriebehovet kan man benytte sig af måltidsfordelingen ovenfor. Har man eksempelvis et energibehov på 2.000 kalorier dagligt bør ca. en fjerdedel af kalorierne fordeles på hhv. hovedmåltiderne; morgenmad, frokost og aftensmad, hvor især frokost og aftensmaden for mange er større i mængden af mad og dermed kalorier. De resterende kalorier kan fordeles på for eksempel tre mellemmåltider formiddag, eftermiddag og sen aften. For nogen er det passende med et eller to mellemmåltider dagligt fx formiddag og/eller eftermiddag.

Hvis man kender sit kaloriebehov, kan man ”regne” lidt på, hvordan man kan fordele sine kalorier til måltiderne. Hvis man gerne vil tabe sig, kan man nedsætte mængden af kalorier generelt over hele dagen, og fortsat tænke over fordelingen af sin mad og portionsstørrelser.

Annonce

Råd til måltiderne

- Spis tre hovedmåltider og to–tre mellemmåltider - Nyd maden og spis den langsomt - Følg De officielle Kostråd

Kostrådene er udarbejdet med henblik på at sikre et optimalt indtag af vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, der kan være med til at forebygge en række livsstilssygdomme som fx type 2 diabetes, hjertekarsygdom og kræft.

Annonce

Hoved- og mellemmåltider

Der er forskel på mængden af kalorier i hoved-, og mellemmåltider. Et mellemmåltid er oftest ikke så kalorieholdigt som et hovedmåltid. Et mellemmåltid kan sikre en stabil mæthed og give energi mellem hovedmåltiderne. Derudover kan de bidrage til at reducere mængden af mad til hovedmåltiderne og dermed være med til at regulere ift. vægtstabilitet, vægtøgning eller vægttab. Nogle gange er et mellemmåltid større i kalorier end andre gange, og det kan der være flere årsager til, fx at man kun spiser ét mellemmåltid fx om eftermiddagen. Der er derfor altid plads til et råderum og variation i størrelsen og kalorieindholdet af mellemmåltiderne og for den sags skyld også for hovedmåltiderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mød The Potmaster på Clay

Melfar Posten

KulturØen hylder Nat King Cole

Melfar Posten

Julekoncert i Gelsted Kirke

Annonce