Annonce
Melfar Posten

Det kan knibe med pladsen: Restauranter loves lynhurtig sagsbehandling i kølvandet på genåbning

Det kan blive svært at få plads nok til alle gæster fra på mandag, hvor restauranterne genåbnes. Derfor loves der lynhurtig sagsbehandling til dem, der søger om lov til at bruge mere udendørsareal til bespisnign af gæster. Her et foto fra Middelfart Jazzfezztival, hvor der ingen restriktioner var på antal forsamlede mennesker. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Middelfart: Når restauranterne igen åbner op for gæster på mandag, kan der blive brug for lidt ekstra plads, og det er man fra politisk side meget opmærksomme på i Middelfart.

Udendørsarealerne foran spisestederne kan blive nyttige, og de rette tilladelser skal også nok komme på plads, lover borgmester Johannes Lundsfryd (S).

- Hvis man ønsker at bruge en større del af sit udendørsareal, så er er vi meget positive over for det og giver de tilladelser, der er nødvendige, og behandlingen af ansøgning kommer også til at gå lynhurtigt, lover han.

- Det kan være, at man vil lave en "pop op-situation". For eksempel hvis Holms ønsker at bruge Nygade i nogle timer om aftenen, så kan vi afspærre gaden i nogle timer, eller hvis man vil lave vinsmagning og har brug for mere plads at gøre det på. Men vi har hele tiden øjnene rettet mod at overholde de bestemmelser, der er, men inden for dem er vi meget fleksible. Det handler om at få gang i den del af vores fritids- og forretningsliv, siger Johannes Lundsfryd.

Reglerne for restauranterne under genåbningen kræver, at der er to kvadratmeter gulvplads for hver siddende gæst og fire kvadratmeter, hvis det er et stående selskab. Da der er større risiko for, at gæster passerer hinanden under et stående selskab, er pladskravet større.

Desuden må der ikke tages selskaber ind på mere end 10 personer, dog må der gerne være flere selskaber ved siden af hinanden, men der skal afstandskravet på en meter overholdes imellem selskaberne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce