Annonce
Melfar Posten

En besøgsven fortæller: Mødet med en fantastisk kvinde

Tilbage i 2012 mødte Marianne Sjøgren Iversen som leder af den lokale Røde Kors' besøgstjeneste en kvinde, som gjorde et stort indtryk på hende. Privatfoto.
Besøgsven Marianne Sjøgren Iversen fortæller her et uddrag af historien om en kvinde, hun var besøgsven for og som gjorde stort indtryk.
Annonce

Følgende uddrag er fortalt af Marianne Sjøgren Iversen, frivillig i Røde Kors i Middelfart. Fortællingen er redigeret af redaktionen - hele historien kan læses på Røde Kors Middelfarts Facebook-side.

Den omtalte kvinde hed ifølge barnebarnets bog "Fange under solens rige" Therese Severin Petersen, men omtales i fortællingen som "kvinden".

I 2012 var jeg leder af besøgstjenesten i den lokale Røde Kors. En forårsdag blev jeg ringet op af lederen af Friplejehjemmet her i Middelfart. Hun spurgte, om jeg kunne skaffe en besøgsven til en beboer, som var 96 år og næsten blind.

Jeg fortalte, at vi ikke havde nogen ledige besøgsvenner og brugte resten af dagen på at spekulere over urimeligheden i ikke at kunne opfylde ønsket. Næste dag ringede jeg til Friplejehjemmet og tilbød mig som besøgsven.

Det blev starten til mødet med et fantastisk menneske.

Annonce

Fra Indonesien til fangelejr

Kvinden opvoksede som kolonist på Java i Indonesien, hvor hendes far var udstationeret læge.

Som ung møder kvinden en britisk mand, der arbejder som bogholder på British American Tobacco i Surabaya. De forelsker sig og bliver gift i 1937. I 1938 får de en datter og tre år senere en søn.

I efteråret 1942 bliver familien interneret. Kvinden og de to små børn bliver kørt til fangelejren Weefstraat. Hun bliver skilt fra sin mand, som skal i en fangelejr for mænd.

I den tildelte ris var der maddiker, og da sønnen fyldte to år, blev mælkerationen fjernet. Mælken havde sønnen hidtil delt med sin søster. Kvinden blev betragtet som fjende, da hun var britisk gift. Hun tilbragte tre år i fangenskab med sine små børn.

Da hun blev frigivet, viste det sig desværre, at hendes mand og far var afgået ved døden af sygdom cirka tre måneder før de skulle have været løsladt.

Kvinden rejste i efteråret 1945 til Liverpool i England. Hendes afdøde mands familie hjalp hende med at finde et pensionat til hende og kostskole til børnene.

Kvinden var fattig på grund af inddragelsen af smykker og penge, som japanerne ellers havde lovet ville blive udleveret til hende efter krigens afslutning. Hun fik dog en check på 4000 engelske pund af British American Tobacco i krigsenke-erstatning.

Kvinden begyndte på jordemoderuddannelsen i London, så hun kunne forsørge sig selv og børnene. Hun rejste ofte til Danmark for at besøge sin familie. I 1947 mødte hun den mand, som hun blev gift med i 1949 og senere fik to sønner med.

Kvindens barnebarn Anne-Marie Severine Lutken har skrevet en bog om kvinden, som har fået navnet "Fange under solens rige".

Annonce

"Pige med blomst"

Mine mange besøg hos kvinden var så indholdsrige og spændende. Hendes altid positive indstilling gjorde hende til en populær beboer på plejehjemmet, som alle på hendes vej nød godt af.

Vi gik/kørte (kvinden i kørestol ) ofte en tur til vandet, som ligger tæt på plejehjemmet. Her kommenterede hun ofte lugten/duften af tang blomster og andet, som hun fortalte oplevedes mere intens efter tabet af det meste af synet.

Kvinden hørte rigtig mange lydbånd, som jeg hjalp med at bestille, når jeg besøgte hende. Det var ikke “ knaldromaner “ forstås. Næ, hun var interesseret i litteratur, hun kunne blive klogere af.

I bryllupsgave i 1937 havde kvinden og manden fået tilsendt en statuette i bronze “ Pige med blomst “, som en onkel havde lavet. De var begge to meget glade for den. Kvinden regnede dog aldrig med at se den igen, da de interneredes hjem blev plyndret.


Jeg fortalte, at vi ikke havde nogen ledige besøgsvenner og brugte resten af dagen på at spekulere over urimeligheden i ikke at kunne opfylde ønsket

Marianne Sjøgren Iversen


På et af mine besøg hos kvinden fortæller hun mig, at hun er blevet ringet op af et jysk museum, som havde købt bronzestatuetten af en australier. Gennem en del research havde de fundet ud af, at den tilhører kvinden. Der bliver aftalt og nedskrevet, at den skal være hos kvinden på plejehjemmet, så længe hun lever, hvorefter den skal tilbageleveres til museet. Kvinden blev naturligvis glad og meget rørt over denne gestus og den prydede hendes vindueskarm.

Sådan bliver du besøgsven

Røde Kors har 5293 besøgsvenner og lidt over 8000 besøgsmodtagere i hele Danmark.

Hvad skal jeg lave?

Du tager på besøg hjemme hos et andet menneske, du lytter og er interesseret, så kommer samtalen af sig selv. Du skal være stabil, da du bliver ugens højdepunkt for et andet menneske, og det vil ingen gå glip af.

Hvor lang tid skal jeg bruge?

Et besøg varer cirka 2 timer hver eller hver anden uge.

Hvordan bliver jeg frivillig?

Aktivitetlederen kan besvare spørgsmål og hjælpe dig med at blive besøgsven - Jens Lindgaard, telefonnummer 30 89 67 77 eller jens.lindgaard@mail.dk

Annonce

Modig, mild og munter

Da kvinden fyldte 98 år, blev hun spurgt, om hun ville holde et foredrag om sit liv på et nærliggende plejehjem. Først mente hun, at hun var blevet for gammel, men vi talte om det. Jeg ville gerne hjælpe med stikord, hvis hun gik i stå, hvorefter hun slog til.

Da dagen for foredraget kom, talte kvinden først i en time, så var der pause. Herefter fortsatte hun endnu tre kvarter uden at gå i stå.

Kvinden døde tre måneder før hun fyldte 100 år.

På kvindens gravsten stå der: "Modig, mild og munter". Disse ord er meget sigende for denne kvinde. Æret være hendes minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce