Annonce
Melfar Posten

'En fantastisk ide' lød dommen fra panelet: Efterskoleelevers højaktuelle brætspil løb med DM-sejr

De tre efterskoleelever fra Vesterdal Efterskole vandt konkurrencen, der blev afholdt i Kolding. PR-foto
Elevernes brætspil "Grænseløs" vakte så stor begejstring blandt dommerne, at sejren i DM i Entreprenørskab landede på Vestfyn.

Nørre Aaby: Torsdag kunne elever fra Vesterdal Efterskole nær Nørre Aaby hive titlen som danmarksmester i DM i Entreprenørskab i kategorien Next Level hjem.

Konkurrencen løb af stablen i Koldinghus, hvor 23 finalehold for udskolingselever i hele landet præsenterede deres projekter med alt fra prototyper til markedsanalyser. Dommerpanelet bestod af folk fra erhvervslivet, og de vurderede altså, at Vesterdal-eleverne Lina Ina Holmgaard, Vera Toksvig og Baldur Gudmundssons projekt var det bedste.

De tre elever har udviklet et brætspil kaldet "Grænseløs", der udover at oplyse unge om digitale krænkelser også lægger op til samtaler om digital adfærd. Dommerpanelet kaldte, ifølge en pressemeddelelse, spillet for "en fantastisk ide, som i den grad er testet og udviklet".

Annonce
Spillet "Grænseløs" er tænkt til undervisningsbrug og skal oplyse om digitale krænkelser. PR-foto

Med titlen følger en check på 10.000 kroner, og det var tre overraskede elever, der kunne modtage prisen.

- Vi har lært vildt meget af det her forløb. Og vi har lært, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i noget her i verden. Man skal bare holde fast, sagde Lina Ina Holmgaard ifølge pressemeddelelsen ved præmieoverrækkelsen.

Konkurrencen var kulminationen på et undervisningsforløb, der er skabt af Fonden for Entreprenørskab, og som har til formål at lære de ældste klasser i grundskolen at tænke kreativt og innovativt.

Annonce
Melfar Posten

Kæmper fortsat for salg af værtshus: - Interessen har været meget begrænset

Annonce
Melfar Posten

Fortiden kigger frem under kommende boligkvarter: Her finder arkæologerne en manglende brik

Annonce
Melfar Posten

Knud fik hjertestop i armene på sin far, da han var to måneder gammel - var død i 16 minutter

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mindehøjtidelighed på Gals Klint

Melfar Posten

Sved på panden og dansetrin gav penge til kræftramte børn

Melfar Posten

Udflugt til Kerteminde

Melfar Posten

Kom til åben træning i Nørre Aaby Cykelklub

Melfar Posten

Skal du cykle med i Cykelløbet Fyen Rundt?

Melfar Posten

Livfuld pause i Udby Kirke

Melfar Posten

Vestfyns Kunstguide 2022 -2023 er lige på trapperne

Annonce