Annonce
Melfar Posten

Endnu en ny - og dyrere - affaldsordning med ni kategorier er på vej: Det vil den betyde for dig

Fra 2022 skal borgerne i alle danske kommuner sortere husstandsaffald i ni fraktioner. Nu har miljø- og energiudvalget i Middelfart Kommune peget på den model, man vil implementere på Nordvestfyn. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljø- og energiudvalget har godkendt en ny model for indsamling af borgernes affald. Noget vil være nyt, andet velkendt. Men prisen får et nøk op.

Nordvestfyn: Der er ændringer på vej for afhentning af affald i Middelfart Kommune.

Sidste år vedtog Folketinget en affaldsbekendtgørelse, der forpligter de danske kommuner til at afhente affald i ni forskellige fraktioner. Nu har et enigt miljø- og energiudvalg udpeget den model, som Middelfart Kommune vil gå med. Sagen skal herefter behandles i økonomiudvalget og i byrådet.

Modellen, som politikerne har valgt at gå med, og som vi giver dig et overblik over herunder, fortsætter en del af den affaldsordning, som kommunen implementerede i oktober 2020. Det har været en prioritet, fortæller formand for miljø- og energiudvalget Morten Weiss-Pedersen (K).

Annonce

- Vi har med den her løsning fundet den mest givende og gelinde løsning. Det smarte er, at folk ikke skal ud og have endnu flere kvadratmeter fyldt op med spande, siger han.

1 To spande består

I modellen, som udvalget har godkendt, vil hver husstand stadig have tre beholdere til affald. To af de beholdere, du i forvejen har stående, vil fortsætte med at være der, når den nye sorteringsmodel træder i kraft i 2022.

Beholderen til rest- og madaffald samt beholderen til glas og metal blev implementeret som en del af affaldsordningen fra oktober 2020, og dem bliver der ikke pillet ved.

2 Papirspand deles op

Det er i den tredje beholder, at der sker ændringer. Den er i dag beregnet til papir, men bliver med den nye model større - 370 liter - og den bliver delt i to rum.

Det ene rum er til pap og papir, mens det andet rum er til plastik, mademballage samt drikkekartoner fra for eksempel mælk og saftevand. Disse drikkekartoner er kommunen egentlig ikke forpligtet til at sortere, men vælger altså at gøre det alligevel, fortæller Morten Weiss-Pedersen.

- Det er typisk en fraktion (type af affald, red.), som indtil nu er røget i restaffald og blevet brændt af, siger udvalgsformanden.

Forvaltningen forventer, at der skal købes 14.600 nye beholdere, da de nuværende ikke er delt i to rum. Dertil skal der købes i omegnen af 45 nye kuber (eksempelvis de nedgravede beholdere i de områder, hvor der er fællesindsamling, red.).

3 Farligt affald og tekstil

Som noget nyt vil der blive indsamlet farligt affald og tekstil.

Husstandene vil få udleveret en rød kasse til farligt affald. Disse kasser vil blive afhentet sammen med beholderen til pap, papir, emballage og kartoner. Farligt affald ved sommerhuse vil dog ikke blive afhentet.

Tekstiler, der ikke afleveres i genbrugsforretninger eller containere, men skal smides ud, skal samles i plastikposer og lægges i eller på beholderen til papir m.m.

4 Prisen stiger

Den nye model for sortering af affald i 10 fraktioner koster penge, og det er forbrugerne, der skal betale.

Forvaltningen regner med en årlig taktsstigning på mellem 370 og 400 kroner per husstand fra 2022. Løsningen koster 21 millioner kroner i anlægsinvesteringer. Det, der særligt koster penge, er indkøb af de nye beholdere og indkøb af to nye renovationsbiler samt ombygning af flere eksisterende.

Til gengæld er løsningen billigere i drift end de to andre forslag, som forvaltningen har fremlagt for udvalget. Og økonomien var også en af de store argumenter for netop denne model, siger Morten Weiss-Pedersen.

- Vi vælger modellen af to årsager. Ét, det er den rareste og mest praktiske for borgerne, og to, driften er meget billigere end de to andre. Den er dyrere at etablere, til gengæld er den meget billigere driftsmæssigt, så det udligner sig meget hurtigt, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Opera på Lillebæltværftet

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Kunstudstilling i Hjulmandshuset i Middelfart

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Brugsforening rykker over bæltet og overtager Skærbæk

Melfar Posten

Lærere på Skrillingeskolen vil have eleverne med Jorden rundt

Melfar Posten

Dartpile, boldkast og vendespil - Olde-OL holder de gamle skarpe på Brenderup Dagcenter

Melfar Posten

Job- og Vækstcenteret har fået ny chef

Melfar Posten

Mindeord: Omsorgsfulde Mogens blev udmærket af dronningen, engagerede sig frivilligt og ville familien det bedste

Melfar Posten

Tip fra bib: Kend din modstander

Melfar Posten

Kok og bager fandt opskriften på succes i de klassiske kager: - Folk kan godt lide, at man får noget for pengene

Melfar Posten

Bøder er ikke den eneste grund til at sænke farten på vandet: Marsvin kan blive forstyrret af motorstøj 500 meter væk

Melfar Posten

Eliteskytte, fuldtidsjob og formand - 20-årige Trine skal stå i spidsen for Fjelsted Harndrup Skytteforening

Melfar Posten

Kære foreninger: Vi vil jer gerne - men vi har brug for jeres hjælp

Melfar Posten

Skal du have en plads på tribunerne? Danmarks bedste beachvolleyspillere dyster i weekenden

Melfar Posten

Besøg Hindsgavl Slot: Slotshistorie og parkvandring

Melfar Posten

Nu bliver det nemmere at nå på biblioteket: Åbningstider udvides i kølvand på genåbning

Melfar Posten

Den store dag blev udskudt tre gange: Efter over et års forsinkelse blev Valdemar konfirmeret som den sidste fra sin klasse

Melfar Posten

94-årig kom cyklende for at få ordnet sine fødder: Fodterapeut er kommet fra godt fra start i Middelfart

Melfar Posten

Først blev jorden solgt, så blev huset sat i brand: Toppen rejste sig som Fugl Føniks

Melfar Posten

Jublende restaurantejer sælger mere end 100 schnitzler om dagen på Nørre Aaby Station: - Det har været totalt overvældende

Ugeavisen Kolding

Festugens program tager form

Melfar Posten

Slut med Kvickly: Her kan du fremover gå på posthuset og hente pakker fra Postnord

Melfar Posten

Mikkel Beha, Morgenthaler og ministre: Mange kendte deltager i klimafolkemødet

Melfar Posten

Bevar Hjerteforeningen i Middelfart

Annonce