Annonce
Melfar Posten

Entré koster det, du vil give: Tysk fløjteensemble besøger Brenderup Kirke

Flauti Eckernförde spiller på en lang række spændende gamle fløjter. PR-foto
Annonce

Brenderup: Lørdag 24. august klokken 16 får Brenderup Kirke besøg af et lille tysk firemands fløjteensemble, som medbringer ikke færre end 15 forskellige fløjter. De fleste af fløjterne er gamle, nogle så gamle, at de er lavet af oksehorn.

Gamle eller ej, så er lyden i top for alle fløjterne, både sopran, alt, tenor, bas, subbas og den mægtige storbasfløjte.

De fire musikere er Monika Wesnigk, Inge Reese, Kerstin Graw og Ursula Bookmeyer, som tilsammen kalder sig Flauti Eckernförde. Det meste af musikken er komponeret for mellem to og fem hundrede år siden, men der er også blevet plads til lidt fra vores eget århundrede, så koncerten er også en rejse i tid og kultur.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Brenderup Højskole og Brenderup Kirke. Alle er velkomne, og der er gratis adgang - eller det vil sige: Kvinderne spiller for det, som publikum ønsker at give dem bagefter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce