Annonce
Melfar Posten

Et påskeæg fra læreren: Kursister på VUC forkæles med en sød gave

Påskeæg fra Kring Chokolade til VUC Middelfart. Foto: VUC Middelfart
På VUC Middelfart vil man gerne forsøde tilværelsen for kursisterne, der har siddet hjemme til online undervisning i lang tid. Nu møder de studerende ind hver anden uge, og så er der en lille gave til dem.

Middelfart: Når kursisterne på VUC Middelfart møder ind, får de en lille, sød gave: Et påskeæg.

VUC Fyn er nemlig blevet tildelt nogle millioner kroner fra det, der hedder "Trivselspuljen", og her har man i afdelingen i Middelfart valgt, at nogle af de penge skal gå til en lille chokolade-hilsen.

- Trivsel kan også være at føle sig mødt, så alle skal have et påskeæg, når de kommer igen, fortæller Hanne Fredslund, der er afdelingsleder på VUC Middelfart.

Annonce

- Vi har bestilt 170 påskeæg hos Kring Chokolade. Nu skal det ikke lyde som om, vi sviner med pengene, men vi har fået nogle ekstra midler, der skal bruges inden sommerferien, og vi har valgt at være kreative omkring, hvordan vi kan bruge dem, siger Hanne Fredslund.

De studerende på VUC Middelfart møder i øjeblikket ind halvdelen af tiden. Det er fordelt sådan, at en hel klasse møder ind en uge ad gangen.

- Vi har fået de ekstra penge til trivsel og fastholdelse af kursisterne. Og det kan vi gøre på mange måder. Der, hvor vi kan, sætter vi ekstra ressourcer ind for, at de kan føle, at de er en del af en skole, selv om de sidder bag ved en skærm, siger Hanne Fredslund om de mange timer, der stadig er med online undervisning.

Fra på mandag og i de kommende uger vil kursisterne få et påskeæg efterhånden, som de kommer ind til undervisning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Socialt udsatte kaster sig ud i stor udfordring i Middelfart: Værestedet Broen for livet er om to uger vært for DM i petanque for socialt udsatte

Melfar Posten

Efter flere års lukning står Strib Bibliotek endelig klar: - Det har været langstrakt, men vi har taget det med tålmodig venten

Melfar Posten

Klassisk koncert med unge talenter

Annonce