Annonce
Melfar Posten

Fælles sangaftener i Ejby fortsætter: Har fået støtte fra blandt andet brugs og apotek

Der er sangaften i Ejby hver første mandag i måneden - med behørig afstand. Privatfoto
Annonce

Ejby: Ulla Larsen, der har startet sangaftener op i Ejby, har nu holdt sin anden af slagsen mandag den 5. oktober.

Her var der 25 deltagere mod 45 første gang, formentlig på grund af corona-situationen, mener Ulla Larsen, der låner et lokale på skolen med plads til i alt 50 personer.

- Jeg er stadig godt tilfreds, og folk giver meget positiv respons på arrangementet, siger hun.

Ulla Larsen har siden den første sangaften lagt vejen forbi nogle af de erhvervsdrivende i byen og bedt om en hånd. Skoda i Ejby har indtil videre hjulpet med at kopiere sange, mens brugsen har givet plastiklommer og apoteket har doneret sprit.

- Jeg vil også gerne give en stor tak til mine to frivillige musikere, som gør det muligt. Og det er dejligt at kunne låne skolens lokale, siger Ulla Larsen, der har indtryk af, at deltagerne indtil videre har nydt sangaftenerne.

- Der er nogen, der har udtalt, at det er dejligt, at de kan gå til noget, uden at det behøver være sport. Her er plads til alle, og man kan være med, uanset om man synger eller bare lytter.

Ulla Larsen indbyder desuden til, at man kan komme med forslag til sange.

Aftenerne finder sted hver første mandag i måneden klokken 18.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Forfatteraften med Iben Mondrup

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce