Middelfart: "Mænd spiser sammen" er en social aktivitet under Røde Kors i Nørre Aaby. Onsdag den 20. april fortæller en af initiativtagerne om, hvorfor gruppen er startet op, og hvad den har betydet for mændene.
Forskning viser, at ensomhed er med til at gøre mennesker mere syge. Det gælder både ved fysiske og psykiske sygdomme og ved mentale udfordringer.
Når vi samles, f.eks. omkring maden, giver det livsmod og energi til at klare mere. Foredraget foregår på Cafe Stina's i Middelfart fra 18.15 til 18.45, og er arrangeret af Middelfart Radikale Venstre. Det er åbent for alle.
Efter foredraget afholdes ordinær generalforsamling i Middelfart Radikale Venstre med politisk dialog. Ikke-medlemmer er velkommen til at deltage i mødet uden stemmeret. Mødet forventes slut klokken 21.