Annonce
Melfar Posten

For anden weekend i træk: Nordvestfyn ramt af stribe af indbrud

Seks indbrud og et biltyveri blev anmeldt i løbet af weekenden. Arkivfoto: Kristian Brasen
Annonce

Nordvestfyn: I slutningen af uge 3 indløb der hos Fyns Politi anmeldelser om syv indbrud i Middelfart Kommune. I løbet af den netop overståede weekend - fredag medregnet - har politiet så kunnet skrive seks indbrudsanmeldelser mere på listen samt et biltyveri.

I døgnrapporten for weekenden fremgår det, at der fredag kom to anmeldelser om indbrud. Et på Middelfartvej i Brenderup og et hos en virksomhed på Mandal Alle i Middelfart.

Begge er sket om aftenen eller natten til fredag. I Brenderup blev der stjålet smykker, kontanter og sølvtøj, mens firmaet i Middelfart fik stjålet et spejlreflekskamera og et fjernsyn.

Yderligere to virksomheder på henholdsvis Langelandsvej og Vestergårdsvej i Middelfart slap med skrækken, da tyve brød ind i løbet af natten til søndag.

Lørdag kom to anmeldelser om indbrud i private hjem på henholdsvis Strandvejen i Middelfart og Bues Gyde i Ejby. Førstnævnte skete på et tidspunkt mellem lørdag middag og aften, og her blev der stjålet smykker og armbåndsur. I Ejby skete det på et tidspunkt mellem torsdag eftermiddag og lørdag middag. Her blev stjålet kontanter.

Biltyveriet skete søndag mellem kl. 13 og 15.50 på Jyllandsvej. En sort Mazda 3 blev stjålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce