Annonce
Melfar Posten

Fra kok til familieterapeut: Der er ikke noget, der kan slå Karen omkuld

Årets julehjælp 2021 køres ud fra industrivej i Nørre Aaby. 176 familier er i år skønnet af kommunens socialrådgivere at have brug for hjælp til julen. Foto: Mia Harm Madsen
En gang om året er teamleder i Børn- og Familieafdelingen i Middelfart Kommune, Karen Gerdes, med til at arrangere julehjælp til trængende familier. Noget, som den kokkeuddannede ikke havde regnet med, hun skulle dengang, hun uddannede sig.

Føns: Egentlig var det slet ikke planen, at Karen Gerdes skulle ende der, hvor hun er endt i dag.

Hun skulle være kok. Og det blev hun.

Faktisk endte hun også med at drive sin egen restaurant i Middelfart. Marsvinet, hed den. Men i takt med at der kom børn til verden, blev kokkedrømmen afløst af drømmen om at lave noget andet.

Annonce

Det sene aftenarbejde hang ikke sammen med livet som mor, så derfor besluttede hun sig for at kaste sig over en ny verden som pædagog.

Jeg kommer ikke selv fra en familie, hvor der har været trange kår, men til gengæld har der altid været højt til loftet.

Karen Gerdes, teamleder Børn- og Familieafdelingen Middelfart Kommune

Og det blev starten på et nyt arbejdsliv, hvor hun fik øjnene op for, hvad det vil sige at hjælpe hårdt ramte familier.

Efter lidt tid som pædagog valgte hun nemlig at blive familieterapeut.

- For godt 20 år siden arbejdede jeg på en døgninstitution, hvor det vigtigste for mig var at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kunne arbejde sammen med den biologiske familie, så de kunne blive den bedste udgave af sig selv, fortæller Karen Gerdes og fortsætter:

- Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, skal børnene være hos deres biologiske forældre. Dermed ikke sagt, at man ikke skal anbringe børn, men man skal gøre alt for at få det til at fungere i hjemmet.

Den glade giver

Og den forbindelse hun havde med børnene og deres forældre - at det lykkedes hende at være med til at flytte mennesker fra et sted i deres liv til et andet - har været en af grundene til, at hun i dag er endt som teamleder i Børn- og Familieafdelingen i Middelfart Kommune.

I år var Børn- og Familieafdelingen i Middelfart med til at uddele julehjælp til 176 familier. Karen Gerdes var med til at pakke poserne til de mange familier. Foto: Mia Harm Madsen

Men selv om jobbet som kok og teamleder i kommunen ikke umiddelbart minder om hinanden, har Karen Gerdes taget flere ting med fra jobbet som kok i det job, hun har i dag.

- Der er nogle ting, der går igen fra kokkeverdenen. Man kan ikke være kok, hvis man ikke har et stærkt nervesystem og ikke kan have mange bolde i luften på en gang. Og det har jeg taget med mig. Der er ikke rigtig noget, der kan slå mig omkuld. Jeg tager tingene lidt, som de kommer.

Karen Gerdes

  • Er 62 år.
  • Bor sammen med sin mand i Føns.
  • Sammen har parret et barn. Derudover har Karen Gerdes to børn fra et tidligere forhold, mens hendes mand har tre børn.
  • Er uddannet kok

Men faktisk er hun ikke bare teamleder. Hvert år til jul gør Karen Gerdes nemlig noget af det, hun holder allermest af ved sit job: Uddeler julehjælp til udvalgte familier i kommunen.

- Jeg kommer ikke selv fra en familie, hvor der har været trange kår, men til gengæld har der altid været højt til loftet. Man skulle tænke på andre end sig selv, og det betød også, at der altid var plads til en mere derhjemme. Dem med mest overskud skulle give til dem, der ikke havde så meget overskud.

- Værdighed er noget af det vigtigste i det her for mig. Det skal ikke være nedværdigende at modtage julehjælp, så selv om det er gjort i en god mening, at folk vil forære deres brugte ting til os, så skal børnene ikke modtage brugt legetøj.

Annonce

En del af livet

Og den værdighed tager Karen Gerdes med sig, uanset om hun er i jobbet som teamleder eller som privatperson.

For hende er det nemlig vigtigt, at hun ikke er en anden person, når hun tager på arbejde, end hende hun er, når hun er derhjemme.

- Der er ikke den store forskel på, hvem er jeg på kommunen og derhjemme. Jeg forsøger ikke at tage en bestemt kåbe på. For mig er det vigtigt, at jeg er autentisk uanset hvad. Jeg er nysgerrig på mennesker og livet. Der er ikke to typer Karen, fordi mit arbejde er så integreret en del af mit liv, så jeg adskiller ikke rigtig de to ting, lyder det fra teamlederen, der udover sit arbejde bruger maser af tid på kunst, bøger, kultur- og caféliv samt sine børn og børnebørn.

Annonce
Melfar Posten

KirkeKino

Annonce
Melfar Posten

Jakob Sveistrup giver intimkoncertRestaurant Marsvinet

Annonce
Melfar Posten

Skatere vil have plads på ny marina: Nu går jagten på penge til udendørs og indendørs baner i gang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Butikken er Christians anden dagligstue: Corona og Byens Bedste har givet endnu mere lokal opbakning til Ejbys herretøjsforretning

Melfar Posten

Nytårskoncert med Vokalgruppen Fontana i Asperup kirke

Melfar Posten

Nytårsjazz i Ejby Kirke

Melfar Posten

Karen Blixens liv og forfatterskab

Melfar Posten

Skolebørn fikser deres egne cykler i nyåbnet værksted: - Vi vil gerne have, at vores elever bliver selvhjulpne

Melfar Posten

Stressramte Hanne kom ovenpå igen med urgammel bevægelsesform: - Jeg var ikke kommet igennem det uden

Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Melfar Posten

Blomster til formanden: Jens hyldes for sit arbejde for seniorerne i Brenderup

Melfar Posten

Maria tipper Nordvestfyn om de bedste bøger: - Min læge sagde, at det var en dårlig idé, at jeg blev ved med at læse

Melfar Posten

Spar Nord sætter lys på Middelfart i nyt handelskoncept: - Selvom vi flytter, vil vi gerne byen

Annonce