Annonce
Melfar Posten

Fra mave-tarmkirurg til heste-kiropraktor: Nina skifter karriereretning

Nina Højer Hansen bor i Gelsted og ønsker sig en hverdag med dyr og uddanner sig derfor til hesteosteopat. Foto: Klara Snedker Hansen
Nina Højer Hansen er uddannet mave-tarmkirurg, men drømmen om at arbejde med heste har taget over, og hun har derfor skiftet retning.
Annonce

Gelsted: På Annexvej 4 ligger Annexgaarden, en smuk gammel gård, hvor alt ånder fred og ro. På Annexgården lever en blanding af heste, høns, hunde, katte og sammenbragte familier.

Midt i alt dette lever en kvinde, en kvinde der elsker sine dyr, sine omgivelser og sin familie ubetinget.

Nina Højer Hansen flyttede sammen med sin familie ind på gården for to et halvt år siden med den forventning at komme længere ud på landet og at få sine egne heste hjem på gården.

Nina er uddannet mave-tarmkirurg, men har en drøm om at blive veterinær, men nye regler gør Ninas plan længere, end hun først havde håbet på.

Annonce

Et karriereskift

For nyligt valgte Nina at skifte karrierevej med en kombineret uddannelse som heste-osteopat og samtidig arbejde på Odense Smertecenter.

Med matchende hue og sweater tager Nina Højer Hansen imod i sin gårdbutik sammen med hunden Freddy. Foto: Klara Snedker Hansen

Nina er nu i gang med at uddanne sig til heste osteopat (Osteopati er en form for kiropraktik) men ifølge Nina var osteopat ikke førstevalget, for Nina var en veterinæruddannelse, også kaldet dyrlæge, den helt rigtige vej.

Dengang, da Nina skulle vælge den uddannelse, hun ville på, havde hun to muligheder i spil: læge eller veterinær.

Det var et vigtigt valg, der ville bestemme store dele af hendes fremtid. Og det kostede da også mange overvejelser, men endelig faldt valget på læge. En beslutning som Nina den dag i dag stadig ikke fortryder, men samtidig et valg, der har sat hende i den situation, hvor hun i dag: som uddannet læge, ikke kan videreuddanne sig.

Annonce

En alternativ vej

Som sagt drømmer Nina om at lave et karriereskift, et skift fra læge til veterinær, så hun søgte ind på Københavns Universitet, den kongelige veterinær (KVL).

Men i sommeren 2020 blev uddannelsesloftet afskaffet,

-Som sikkert har været rigtig godt for mange, så skal man bare også vide, at man har udelukket alle akademikere fra at få en anden karriere med mindre der er plads på uddannelsen, siger Nina.

Men når man så står i den situation, som Nina gør, hvor hun gerne vil ind på veterinæruddannelsen, som er en yderst eftertragtet og populær uddannelse, er det nærmest umuligt at få en plads. Så Nina står nu og skal finde en alternativ vej, for at opnå drømmen om at arbejde med heste.

På nuværende tidspunkt er Nina lige startet med at tage sin hesteosteopat-uddannelse i Tyskland.

En to-årig uddannelse der koster lige omkring 100.000 kroner.

Nina tager sin osteopatuddannelse på Vluggen Instituttet i Waldfeucht nær Düsseldorf i Tyskland.

Uddannelsen er i alt på 10 moduler af fire dages varighed.

Hun tager kurset sammen med andre uddannede dyrlæger på den professionelle linje, fordi hun har sin lægeuddannelse og har derfor en del af den nødvendige viden.

Når Nina færdiggør uddannelsen modtager hun en beskyttet titel med navnet EDO Equine Osteopathy.

Så Nina har nu fundet sin egen vej til stadig at kunne opnå drømmen om at arbejde med heste.

- Jeg lader mig ikke slå ud, jeg finder bare en anden vej, siger Nina med et smil på læben.

Gårdbutikken på Annexgården sælger hunde- og hesteartikler. Foto: Klara Snedker Hansen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Forældreorganisation hylder børneområdet i Facebook-konkurrence: - De, som passer på vores børn, har brug for et skulderklap

Melfar Posten

En stille stund i Strib kirke

Melfar Posten

Gode bøger fra små forlag

Annonce