Annonce
Melfar Posten

Fyen Rundt starter og slutter i Middelfart: Sådan vil cykelløbet påvirke trafikken

Cykelløbet Fyen Rundt kommer til Middelfart 30. maj. Det meste af Havnegade vil være spærret for trafik hele dagen. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Cykelløbet Fyen Rundt køres 30. maj og har start og slut i Middelfart. Det vil naturligvis påvirke trafikken omkring Havnegade.

Middelfart: Sidste år måtte det klassiske motionscykelløb Fyen Rundt aflyses på grund af coronarestriktioner. Men i år vender det tilbage 30. maj med samme rute som ved DM i landevejscykling sidste år. Det vil sige med start og slut i Havnegade.

Trafikken i Middelfart bliver dog ikke påvirket i samme grad som ved DM. De 175 ryttere, der skal ud på årets rute, bliver sendt af sted klokken 9.45. Her bliver de eskorteret ud af byen sydpå ad Assensvej.

Herefter kører rytterne rundt på landevejene ved Assens, Haarby, Falsled, Broby og Vissenbjerg, før de vender tilbage mod Middelfart gennem Harndrup, Brenderup og Båring. Feltet forventes at køre ind i Strib omkring klokken 13.20 om eftermiddagen.

Annonce

Derfra kører rytterne videre ind i Middelfart, hvor der skal køres tre omgange på en 11,3 kilometer lang rute, der strækker sig fra den Ny Lillebæltsbro til Kongebroskoven.

Denne rute, som du kan se på kortet, vil være spærret for trafik i cirka en time fra cirka 13.38 til 14.38.

Sørg for god afstand

En stor del af Havnegade vil til gengæld være spærret for trafik fra om morgenen og indtil mellem 16 og 17, forklarer løbsarrangør Claus Rasmussen fra Odense Cykling. Her skal der være målområde, samtidig med at der vil blive kørt nogle løb for børn i løbet af formiddagen. Adgang til og fra parkeringshuset holdes frit - dog ikke mens der køres de afsluttende tre omgange i Middelfart.

Det er 110. gang, at Fyen Rundt afholdes. I år bliver det naturligvis afviklet med et særligt øje på at overholde coronarestriktionerne, fortæller Claus Rasmussen. Pånær et aflukket vip-område ved målstregen vil det være muligt at komme ned og følge cykelløbet.

- Vi vil sørge for at prøve at informere folk, hvis vi synes, nogen står for tæt, siger han.

- Ruten inde i byen er 11 kilometer, så der kan stå nogle mennesker langs ruten med god afstand. Det håber vi selvfølgelig, at folk vil være opmærksomme på, siger løbsarrangøren.

Det er kun eliteløbet, der køres 30. maj. Motionsdelen af løbet afvikles 15. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Jublende restaurantejer sælger mere end 100 schnitzler om dagen på Nørre Aaby Station: - Det har været totalt overvældende

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce