Annonce
Melfar Posten

Fyns Internat vil tilbyde hundetræning: Det er aldrig for sent at lære nye tricks

Fyns Internat får mellem 150 og 200 hunde ind om året. Mange af dem bliver indleveret, fordi ejeren kaster håndklædet i ringen. Men det er aldrig for sent at lære en hund noget nyt, understreger leder på internatet Lene Frahm. Foto: Fyns Internat
Annonce

Nordvestfyn: Det er aldrig for sent at lære en hund nye tricks, og derfor er der fra den 1. april hundetræning på programmet på Fyns Internat.

Mellem 150 og 200 hunde af alle størrelser og racer ender hvert år på internatet. Lene Frahm, internatleder, fortæller, at omkring 20 procent af dem kommer fra sociale sager og sager om misrøgt. Resten af hundene bliver indleveret af private ejere, og årsagerne er mange.

- Det kommer bag på folk, at hundene skal læres ting. Møder den ikke andre hunde, bliver den analfabet og aner ikke, hvordan den skal tale med andre hunde, siger hun og fortæller, at det som oftest ender med en hund, der enten spiser andre hunde - eller en hund, der selv bliver spist til morgenmad.

- Alle vil rigtig gerne have en hund, der kan med andre, og som ikke spiser børn til morgenmad. En hund, som gider hygge i sofaen og kan være alene hjemme. Her er hundetræning vejen til at give hunden et liv, hvor den får dækket sit behov. Hunde er skabt til at arbejde - ikke til at ligge hjemme på sofaen på fuld tid, understreger Lene Frahm og fortsætter:

- Vi har længe talt om det. Vi anbefaler, at de (de nye ejere, red.) skal gå til træning med den nye hund. Og vi har længe tænkt, hvor kunne det være fedt, hvis vi kunne tage dem ind på hold.

Den idé bliver per. 1 april til virkelighed, når Fyns Internat introducerer hvalpe- og hundetræning får både tidligere internathunde og andre hunde.

De mange nye hold bliver introduceret på Fyns Internats hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce