Annonce
Melfar Posten

Gå selv: Tag på opdagelse i Middelfart

Det er biblioteket, der vanen tro står bag en byvandring for hele familien - med indlagte konkurrencer. Man kan finde materiale til turen på bibliotekets hjemmeside eller ved at henvende sig fysisk. Arkivfoto, Kulturøen, Middelfart Kultur og Bibliotek
Annonce

Middelfart: Løft hovedet, lad øjnene vandre og bliv opmærksom på alle de ting, der findes rundt omkring i Middelfarts hyggelige og spændende gader. Nu da sommeren er over os er det blevet tid til en af bibliotekets faste traditioner. Det er naturligvis årets udgave af Byturen, der vanen tro leder børn og voksne ud på en både lærerig og underholdende gåtur.

Det er blevet en fast og populær sommertradition, at Middelfart Kultur & Bibliotek inviterer hele familien på en nøje planlagt gåtur rundt i Middelfart. Undervejs skal man have øjnene med sig, så man kan besvare de spørgsmål, der knytter sig til ruten.

Annonce

Fokus på farver

Dette års byvandring har fokus på farver i bybilledet og naturen. Gåturen starter ved KulturØen og går langs Lillebælt til Kongebrogården. Herfra går turen gennem den gamle bydel og gågaden retur til KulturØen. Turen er ca. 4 kilometer lang.

Annonce

Hent folderen og deltag i konkurrencen

Årets rute er udførligt beskrevet i en folder. Alt er tilrettelagt således, at både børn, forældre og bedsteforældre kan tage hinanden i hånden, gå turen og besvare spørgsmålene, som let kan besvares ved blot at kigge sig opmærksomt omkring.

Når turen er gået og spørgsmålene besvaret, skal svarene afleveres på et af bibliotekerne - hvis altså man vil deltage i konkurrencen om fine præmier.

Årets bytursfolder ligger klar til afhentning på bibliotekerne i hele kommunen og på Middelfart Museum frem til 22. august. Der ligger også en printklar version på bibliotekets hjemmeside.

For at deltage i konkurrencen skal svarene være biblioteket i hænde senest den 22. august.

Hvis I tager nogle billeder undervejs på turen, må de meget gerne deles på bibliotekets Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce